Når hun havde fri fra skole, vidste hun ikke, hvor hun skulle gå hen, hun havde nemlig ikke noget rigtigt hjem, sådan som hendes kammerater havde.
Hun havde heller ingen rigtige forældre mere.
Så med den tanke i hovedet vendte hun sig om og gik den modsatte vej, end den hun normalt tog og gik mod skoven. Hun havde ikke rigtigt et specielt sted i tankerne, hun ville bare gå. Væk fra hendes dumme klassekammerater og hendes dumme forældre, for det hele var deres skyld.
Hun gik og gik, men stoppede lige pludselig op da hun lagde mærke til at hun ikke længere kunne genkende hvor hun var, hvilket var meget usædvanligt siden hun tit var ude i skoven. Hun satte sig ned og kiggede rundt.
Da hun kiggede ned var der noget på jorden der fangede hendes opmærksomhed. Det var uden tvivl den grimmeste regnorm hun nogensinde havde set, hvilket sagde en del siden hun syntes at alle regnorme var grimme. Men der var et eller andet ved regnormen der fik hende til at kigge rundt efter andre. Der, få meter længere væk så hun en stor flok regnorme.
Mærkeligt nok syntes hun at den grimme regnorm mindede om hende selv, for hun blev selv holdt udenfor.
Det er gratis at oprette en konto