Selvom det er 5 år siden, husker jeg det som var det igår. Sommeren 92´ hvor hele mit liv ændrede sig, for altid. Det hele startede med vi var i billedkunstlokalet. Abrahamsen faldte om, da vi skulle samles i hallen. Først fik vi at vide vi havde fri. Bagefter kom 3 mænd klædt i sort jakkesæt og sagde i mikrofonen, at vi ikke måtte forlade skolens område, indtil vi fik yderligere besked. Folk blev frustreret, især lærerne for de fleste af dem havde børn de skulle hente. Skolen blev isoleret og et højt elektrisk hegn blev sat op rundt om. Vi blev bevogtet af en drone. Enhver der kom i nærheden af hegnet bliver skudt ned af dronen. Dronen som også blev kaldt “Dræberfuglen” fløj over hovederne på os med nødhjælps- kasser der blev smidt ned på fodboldbanen, der blandt andet indeholdte mad, drikke, medicin og ligposer. Vi fik ikke rigtig noget at vide, kun at der var en farlig virus i omløb.
Virussen spredte sig hurtigt. En efter en bukkede under to lærere for hver elev. De første symptomer startede med hoste, sære blodudtrædninger, røde mærker som hvis man var blevet kradset af en kat, efter få dage døde man. Der gik ikke længe, inden fodboldbanen var lavet om til en kirkegård.
Det er gratis at oprette en konto