Fra enevælde til demokrati: Danmarks politiske udvikling

Fra enevælde til demokrati - udviklingen i det politiske system under det moderne gennembrud

Det første skridt

Signe

Under det moderne gennembrud skete der en massiv udvikling i det politiske system, da kong Frederik d 7. skrev under på Danmarks første grundlov var det, det første afgørende skridt væk fra enevælde og mod demokrati.

Efter den franske revolution i 1789, var der et stort pres på Europa, og man ønskede ligesom i Frankrig at afskaffe monarkiet til fordel for folkestyre. I Danmark var der ligeledes et kæmpe pres på kong Frederik fra politikere og folket, som ønskede demokrati og medbestemmelse. Det fik Frederik d 7. til at nedsætte en gruppe, der udformede grundloven, og den 5. juni 1849 skrev Frederik under på grundloven.

I grundloven stod der at rigsdagen skulle bestå af to kamre, Landstinget og Folketinget. Landstinget skulle fungere som et “overhus” til folketinget, og folketinget skulle stå for den reformative del af lovgivningsarbejdet. Det var kun mænd der var 30 år eller over og som var selvforsørgende der havde stemmeret. De udgjorde en meget lille procentdel af befolkningen. Kvinder, tjenestefolk, kriminelle, fattige osv havde ikke stemmeret.

Forfatningskampen

Fie

I 1866 ændrede politikerne grundloven og vi fik hvad der er kendt som “den gennemsete grundlov”. Loven bestod stort set af de samme ord som den første grundlov, men med en ændring i sammensætningen og valgmåden til Landstinget. Dette gjorde at de rige og privilegere, og dermed også partiet Højre, senere det konservative folkeparti, fik endnu mere indflydelse. Det resulterede også i at Folketingets og Landstingets sammensætning var meget forskellig, Venstre sad tungt på magten i Folketinget og Højre i Landstinget.