Danmarks Grundlov: Fra enevælde til folkestyre

Det næste kapitel kommer til at handle om Danmarks Grundlov. Hvilket samfund vi har og hvordan det er skruet sammen.

Det kommer umiddelbart til at handle om: Grundloven som overemne, derunder: Parlamentarisme, Grundlovsændringer, hvordan magten blev delt op, lovgivningen, Rigsdagen, rettigheder, pligter, konger, domstolene osv.

Fra enevælde til folkestyre

For ca. 150 år siden, havde den danske konge alt magten. Kongen og ministrene skrev lovene, og hvis man snakket dårligt om kongen kunne man risikerer at komme i fængsel i årevis. Kongen havde faktisk alt magten i Danmark hvilket betyder at han var enevælde.

1848: folket blev sure og utilfredse pga. de ikke havde en indflydelse på magt, folket gjorde derfor oprør mod kongen, det endte med at ham til sidst måtte flygte fra landet.

Demokrati

I demokrati, er det folket der bestemmer, det er dem der har magten. Det betyder bl.a. også, at alle mennesker er ligestillende, derfor har alle selvom de er fattige eller rige, behandles de ens og har derfor alle lov til at ”vælge”. I dag er reglen, at alle der har fyldt 18 år ret til at stemme. For 30 år siden, var reglen sådan at en mand med egen husstand lov at stemme.

Magtens tre-deling