Jeg var 5 år gammel. Det var vores sidste dag I det gamle hus. Vi skulle flytte hen til det nye hus, som mor og far lige havde købt. Jeg sad ude I vores lille have hvor vores sandkasse formet som en skildpadde stadig stod. Den skulle vi ikke have med, selvom jeg havde plaget mor en hel uge. Det var aften, jeg kiggede lidt op på solen mens jeg sad med fødderne nede I det kolde sand. Mor og far havde taget alt mit legetøj med ind og pakket det godt ned i en masse kasser. Det eneste jeg måtte få med ud var min gule skovl, den legede jeg altid med i sandet. Jeg kunne lige akkurat se solen lidt endnu, inden den gik ned. ”du skal komme ind nu” kaldte mor. Men jeg ville meget hellere sidde her ude, og nyde sandet mellem tæerne og solen lige i fjæset.
Mange børn ville nok elske det. De fleste elsker følelsen af at have sand mellem tæerne, det er nok en slags ”sommer følelse”. Det er ligesom at sidde på stranden om sommeren, og kigge ud på vandet mens man kan mærke den lidt kølige brise, det er den følelse alle elsker. Det er jeg sikker på. Især voksne, de elsker at slappe af. De forstår ikke at det er meget sjovere at lege i sandet eller hoppe på trampolin. De vil meget hellere sidde inde i sofaen og læse en tyk bog. Måske ude i solen hvis det er rigtig godt vejr. Mange børn er nok blevet bedt om at prøve det. Men det er så kedeligt, det forstår de voksne bare ikke. Desuden så er der ikke mange 5-årige der kan læse, så vi kigger egentligt bare på billeder.
Det er gratis at oprette en konto