Venskab og skilsmisse: fortællingen om Maja

Det var en fredag morgen i et rækkehus kvarter i Århus. Vinteren var begyndt og vise sine spor på den normalt så smukke natur. Den var stadig smuk, men på en helt anden måde. Bladene på træerne var faldet af og træernes bare grene var nu alene tilbage. Kun omringet af den hvide frost. Både tage og biler var også blevet omringet af frosten og stod nu hvide og kolde tilbage.

Maja kom gående hen af vejen, iført dejlig varmt tøj. Med både vinterjakke, varme støvler, vanter og den grønne hue der fremhævede hendes smukke røde hår. Med skoletasken på ryggen og en pose i hånden bevægede hun sig hen af fortovet. Annemette havde også klædt sig godt på. Iført flyverdragt og diverse tilbehør, snøvlede hun også sig på vej til skole, ”Sidste gang, sidste i år” sagde hun til sig selv og fremkaldte et lille smil.På skolen mødes de to bedste veninder. Maja og Annemette omfavnede hinanden med store smil. ”Endelig fredag. Jeg har ventet hele ugen på weekenden. En weekend med min bedste veninde” sagde Annemette og smilede til Maja. ”Hvad mener du?, jeg rejser i aften” svarede Annemette spørgende. ”Rejser,? hvad snakker du om?” ”Ja jeg tager jo til Tyrkiet i aften. Pakkede det sidste i aften og vi køre til lufthavnen så snart jeg har været hjemme og spise” Svarede Annemette og kikkede ned i gulvet. ”Ej det havde jeg glemt. Hvorfor har du ikke husket mig på det” spurte Maja fornærmet. ”Fordi jeg regnede med du kunne huske hvornår din bedsteveninde rejser væk i to måneder” svarede Annemette og vendte om og gik ind i klassen. Maja kikkede fortabt efter Annemette der nu gik ind i klassen og hilste på hinanden. ”Hvor er jeg dum at jeg kunne glemme det!” sagde Maja til sig selv nærmest råbende. Inde i klassen skulle man tro alle andre havde husket, at Annemette tog på ferie. Alle omfavnede og snakkede med hende om hvor hun skulle hen og sådan. Maja gik direkte hen på sin plads bagerst i klassen, langt væk fra alle de andre og kikkede ned i bordet. En tåre pressede sig på, men hun tørrede den hurtigt væk for ikke at ødelægge hendes smukke makeup, hun havde brugt så lang tid på.