Analyse af Maja Elverkildes novelle 'Mor og far'

I Maja Elverkildes novelle ”Mor og far” (2008) fortæller hun om Oskar, der kommer hjem til sine forældre, som ikke virker specielt glade for at se ham, de opføre sig barnligt, det er i netop denne sammenhæng hun problematisere overgangen fra barn til voksen og fortæller hvordan det ikke kun er en langvarig proces men at den også kan foregå på meget kort tid. Alt i alt så handler teksten dybest set om overgangen fra barn til voksen og fra voksen til barn

Historien handler om Oskar, der er blevet smidt ud hjemmefra omkring en måned før, som kommer hjem og ikke rigtig er velkommen. Oskar er en dreng på over 18 eftersom han kører bil: ”Oskar startede bilens motor” (s. 14 l. 3) Oskar er også en konfliktsky dreng: ”overtale mor og far til at passe kaninen for ham. Hvis den overhovedet stadig var levende. Der var så hurtigt gået flere uger, en måned” (s. 11 l. 1-3) Oskar har altså valgt i stedet for at tage diskussionen, om sine forældre ville passe kaninen, valgt bare at smutte og lade kaninen lide. Men han er samtidig sympatisk ”Oskar kunne ikke styre det, han begyndte at græde, det gjorde så ondt i hele sine krop, det gjorde så ondt, hvordan havde han kunnet glemme den, stakkels lille, uskyldige dyr. Den havde altid været der for ham. ” (s. 11 l. 14-18) her opdager Oskar hvad han har gjort og, at kaninen ikke bare var sit kæledyr men også sin ven.Igennem historien gennemgår Oskar en slags omvendt aldringsproces, rent mentalt. Han kommer og virker som en voksen mand der er der er kommet videre: ”Mor og far, sagde han, jeg kan godt tilgive, at i smed mig ud, så i skal ikke være bekymrede, jeg klarede mig. ” (s. 9 l. 23- s.10 l. 2) men Oskars forældre bliver ved med at behandle ham som et lille barn og det accepterer han bare, og han ender også med at blive sendt hjem som et lille barn ”Oskar startede bilens motor. Og de gentog, at det var et held, at de alligevel havde tjekket, ellers var han jo ikke kommet langt, motoren ville være brændt helt sammen, det ved du godt, ikke Oskar, det er vigtigt at tjekke, det har du nok lært nu, og mor og far stod med armene om hinanden i indkørslen og vinkede hele vejen mens han bakkede ud og indtil han ikke kunne se dem længere. (s. 14 l. 3-10) her ser vi hvordan Oskar bliver gjort helt lille ved at forældrene lærer ham, at han skal huske at tjekke olien på bilen, ved at fortælle ham det flere gange. Måden de sender ham hjem på ved at stå og vinke til han ikke kan se dem længere, kender vi fra film hvor et barn skal sendes hjemmefra på lejrtur for første gang eller lignende.Allerede i de første 3 linjer af historien begynder Oskar at se lille og uvelkommen ud ”Det var ikke fordi han havde forventet en velkomstkomite, men heller ikke at de havde skiftet låsen ud. Han måtte pænt ringe på dørklokken og vente til de åbnede døren. ” (s. 9 l. 1-3) det faktum at de har skiftet låsen ud, efter forholdsvis kort tid og umiddelbart uden grund indikerer at han ikke er velkommen. Og det at han kommer med en nøgle og regner med at han bare kan komme ind, men så ender med at stå og vente ”pænt” udenfor og skal have deres accept for at komme får ham til at se uselvstændig og barnlig ud. Men det er ikke kun Oskar der er barnlig og uselvstændig, men også sine forældre ”de sagde, at de altså havde talt med naboerne om det først og alle var enige om at det var det rigtige de havde gjort (…) der var tilmed flere der havde sagt at de skulle have gjort det for længst” (s. 10 l. 7-13) de kan ikke tage en vigtig beslutning uden at få accept fra naboerne først, og de går i forsvar så snart Oskar nævner noget han mener de kunne have gjort bedre eller anderledes. De kan godt se at det ikke virker og Oskar er ved at gå, da de beslutter sig for at ændre deres forsvarsmetode ”med hændervridning og bønfaldende stemmer: Vi gjorde det så godt vi kunne, vi var jo så unge, vi fik aldrig til at nyde hinanden. ” (s. 10 l.16-18) de forsøger at få ham til at få medlidenhed med dem, deres ”hændervridning” er et symbol for en skummel plan.det er ikke altid lige nemt at være den voksne i selskabet og i denne novelle Problematisere Maja Elverkilde overgangen fra barn til voksen og fra voksen til barn, ved hjælp af Oskar og sine forældre. Oskar går fra at være en mand der lige er flyttet hjemmefra og nu kommer hjem og bliver en lille dreng igen, og sine forældre som bruger Oskar som et springbræt til at virke voksen.