Har du nogensinde følt mørket komme listende og håbløsheden hviske til dig i din seng? Har du nogensinde ladet ensomheden overmande dig mit i vrimlen af venner og bekendte? Hørte de dig da du skreg din håbløshed ud i blandt dem og så de at du slog dine hænder til blods på indersiden af den osteklokke hvori ensomheden havde deponeret dig? Da mørket og håbløsheden helt havde opslugt dig lagde de da ikke mærke til at din plads var tom – var du da ikke savnet af nogen?
Kan du, uden at bedrage dig selv, og med overbevisning i stemmen, sige at du aldrig har følt dig ensom? Kan du se dig selv i øjnene mens du erklærer at du ikke har brug for at skrive dig selv ind i historiebøgerne - at du ikke frygter for den dag hvor alle dine fodspor forsvinder med dig? I så fald er du et modigere menneske end jeg!
Karakteristisk for det moderne menneske er angsten for tomheden. Vi tør ikke hengive os men frygter mest af alt ensomheden. Det moderne menneske – individualisten skal være stærk og egenrådig. Han er svag hvis han indordner sig. Men egenrådigheden – behovet for styring og kontrol har gjort ham ensom. Balancen mellem ensomhed og individualitet er en hårfin størrelse og mange mestrer ikke individualismens kunst. Men ingen tør tale om det. Et utal af undersøgelser har vist at danske universitetsstuderende føler sig ensomme og isolerede i forhold til deres studiekammerater. Er det ikke foruroligende?
Det er gratis at oprette en konto