Mathias ryster på hovedet. Faktisk ryster han over det hele. Der er koldt i lokalet, og der lugter af gammel cigaretrøg og desperat sved. Lyset er hårdt og hvidt og får skrivebordet, stolene og de gammeldags kartotekskabe langs væggen til at træde frem på en næsten brutal måde.
Der kommer en om lidt og afhører dig. Jeg går nu. Lad være at gøre noget dumt imens, okay?
Betjenten lyder hverken venlig eller fjendtlig. Han lyder, som om han har sagt de samme ting så mange gangen før, at ordene er holdt op med at betyde noget for ham. Mathias ryster igen på hovedet. Hvad dumt skulle han kunne gøre? Og hvorfor? Betjenten låser døren efter sig, og den eneste lyd, der er tilbage i lokalet, kommer fra den lille vægventilator, der fuldkommen formålsløst blæser lugten rundt og rundt.
Mathias sidder og glor tomt på de hvide vægge, mens tankerne kører rundt i hans hoved. Hvad havde han gjort, siden han var endt her? Mathias håber virkelig på, at døren snart går op. Så han hurtigt kan få det overstået. Ventetiden er det værste.
Han sidder utålmodigt og triller tommelfingre, og ønsker at tiden vil gå lidt stærkere. Der sker ingenting. Han er nervøs. Han har gåsehud, over hele kroppen, og fryser samtidig med, at hans håndflader er fugtige af sved. På en eller anden måde føler han at sit hoved er helt tomt, samtidig med at han slet ikke kan styre alle sine tanker. Han prøver at tænke på noget helt andet, men det er umuligt. Tankerne kører rundt. Han tænker på alt det der er sket. Han håber bare at det ender godt. Han vil ikke spilde noget af sin ungdom på at sidde inde, for noget han ikke er skyldig i.
Det er gratis at oprette en konto