Realistisk novelle

Nu sad jeg her igen. Ved spisebordet med min mor, som igen havde lavet mad til to for mange og sat to ekstra tallerkener frem. Selvom det skete for lang tid siden, kan hun stadig ikke acceptere det der skete. Det kunne Maria heller ikke. Det skete for enogtyve dage siden. Lige siden da har mor haft et udtryk i sit ansigt som jeg aldrig havde set f?r. N?sten udtryksl?st. Jeg tror hun bebrejder sig selv. Hun har ikke v?re den samme siden han tog sit eget liv. Min far. Han hoppede ned fra en bro for enogtyve dage siden. Lige siden det, har mor ladet som om ingenting er sket og Maria har ikke v?ret hjemme. Hun har festet og v?ret sammen med veninder. Mor siger ikke noget til det.