Vietnamskrigen: En snipers hævn

Paul Jackson er en officer sniper i hæren sammen med hans ven Poul Mckanson var på vej over til frokost fra deres træning og de gik stille og roligt og da de næsten var ved frokost hallen mødte de en højere rank officer som bad om at tale med PM og PM sagde til PJ at han bare skulle gå i forvejen så det gjorde han. De stod og snakkede i lang tid i så lang tid at PJ nåede at spise færdig og da han havde smidt tallerknen ud og var på vej over til PM og officeren blev Poul Mckanson skudt af en sniper PJ kigger sig omkring og ser at han sidder i et træ og den vietnamesiske soldat flygter med det samme da han fik øje på ham og PJ sagde at de skulle slippe hundene løs for at fange ham og bringe ham til bage i live. PJ prøver selv at fange ham men han slap væk selv for hundene løb han væk fra men PJ giver op til sidst fordi han bliver træt og går tilbage til lejeren og hundene fortsætter bare sammen med dem der styre dem de kommer tilbage en halv til en time senere hjem til lejeren uden hundene de sagde at de var blevet skudt og de også lige slap væk uden at komme til skade det vil sige undtagen Karl og Henrik de blev dræbt af nogen miner PJ tænker at det er en med bombe forstand og teknikken til at komme af med sine fjender, han er god tænker han men han siger det ikke så bliver han sikkert smidt ud af hæren for at sige det det ville være en total skandale. PJ sidder resten af dagen og tænker kun på hvordan han fortælle det til hans børn og kone det bliver måske lidt for svært for børnene at forstå det men han skal nok fortælle det til hans kone og fortælle hende, at han nok skal få hævn af den der dræbte ham og det skal er det han vil gøre indtil han går ud af hæren. Når det bliver nat begynder han at have en drøm om PM familie og det sidste PM børn af det han så var at side ved et bål og lave snobrød, sammen med sine venner og PJ eget barn de så ud som om de havde det rigtig sjovt. Han kommer til at grade lydløst han kunne bare ikke tro at det var sket. Men pludselig begynder PJ at tænke hvordan kunne han vide hvem han skulle skyde han må have siddet der et par dage og fundet ud af hvem der havde flest medaljer og højest rang, PM havde jo mange medaljer og en høj rang ligesom PJ. Så slår det klik for PJ han vil finde ham, han skal finde ham ellers er PM liv tabt forgæves. Han begynder at mærke at hans lykkelighed forsvinder ud af hans krop han synes ikke det er en rar følelse han hader den følelse den bliver hurtigt væk og den bliver til had til sidst han kan mærke den had stige helt op i hoved og ned i benene og overalt på kroppen den bliver så stærk at han sidder hele natten og lægger planer om hvordan han skal fange ham eller venner så han kan afpresse dem til at fortælle om hvor han er og hvad han laver hver dag. PJ beslutter næste morgen at han vil prøve at finde ham eller venner. Han siger det ikke til nogen men før eller senere ville de op dage at han er væk og så tror de sikkert at han er gået ud efter ham der skød PJ. Han tager af sted om natten når næsten alle sover undtagen vagt posterne men han kan nemt snige sig forbi dem da de er ikke er en så høj rang. Han er sluppet forbi vagt posterne han lister sig stille frem i natten han kan næsten ikke tænke på andet end hævn hævn og atter hævn lige pludselig kan han høre nået og han sætter sig på hug og kiggede stille og roligt omkring sig med sin 50.kal med kikkert sigte det var bare en grim næseabe han tænker at han faktisk er helt alene og der kan komme nogen skævøjer, risgnaskere, viet-congs. Natten går og han finder ikke noget men omkring ved en to tiden om natten ser han en natte gruppe på to de ser ikke ud som om de kender terrænet så godt det bliver nemt at eliminere dem han tager sin kniv og stikker ham den bagerste ned i halspulsåren og ham den anden aner ikke uråd. Jeg fløjter en kort melodi og han vender sig hurtigt om og ser sin ven ligge nede på jorden og er død han skriger og løber sin vej så hurtigt han kan men PJ løber bare normalt og kaster sin kniv mod ham og rammer i maven han ligger og beder så sætter jeg PJ si lyddæmper på og sætter en kugle i panden på ham. Så kan han lære det tænker han mange gange når han er på vej hjem til basen. Næste morgen vågner han og husker kun hvad han gjorde den forrige nat og at hans ven blev dræbt af den seriøse sniper der mener hvad han laver han kan det hele bomber våben og alt andet. Efter PJ har spist morgen mad går han op til generalen og siger at han vil have et hold med de bedste soldater de har til at gennem søge hele skoven selv også deres hoved base skal gennem søges og vi dræber kun dem som ikke gider overgive sig og den der har skudt PM men generalen afslog tilbuddet med det samme for generalen vidste det ville gå galt lige så snart de gik ind i skoven. Generalen acceptere i stedet for et angreb mod vietnameserne men kun på en lille base der skal være to tanks og en mandskabs vogn. Da de tager ud i skoven har de alle sammen kørt lidt og så bliver de angrebet det er et bagholds angreb siger PJ og han kan høre en af de to tanks bliver ødelagt og alle de mænd der sidder i mandskabs vognen hopper ud og skyder til alle sider PJ ser den første blive ramt han tænker lidt at det kan være en sniper men han er ikke helt sikker han tror mere det er en af de almindelige soldater så ser han tre mere falde han tænker kun at de må tilbage til basen han råber retræte, retræte og PJ løber hen mod den tank som har overlevet angrebet resten går op i mandskabs vognene når alle de andre er på vej op i mandskabs vogne bliver otte mere ramt men de kan ikke tage ligene de er for hårdt ramt af mand tab og tanken der blev ødelagt. PJ sidder på tanken og prøver at få over blik og det hele men det går ikke så godt. Da der er en der prøver at komme hen til mandskabs vognen løber PJ hen, skyder ham i benet og tager ham til fange og råber igen retræte og de stormer tilbage til basen med en fange som PJ selv vil afhøre. Da de er kommer tilbage til basen går PJ og trækker den vietnamesiske soldat hen af jorden selv om han råber og skriger men PJ er ikke sikker på hvad han siger om han siger at han ikke siger noget for han ved ikke noget, om han siger at han vil fortælle ham alt, om det gør ondt eller han beder til sin gud men PJ tror han siger til ham at han skal dø fordi hans venner kommer og vil befri ham og dræbe PJ. PJ trækker ham gennem hele lejren og alle de andre soldater der er ved at spise frokost eller på vej til øvelse stopper de alle op PJ tænker at det for første gang de ser en vietnameser og så lige pludselig begynder de alle at klappe PJ råber at der ikke er noget at klappe over der er lige døde tolv mand ”og det vi har her er kun en vietnameser.” siger PJ og går videre mens alle bare stirre vildt på ham som om han har dræbt en af deres egne. Da de kommer ned til afhørings lokalet/teltet bliver han bare ved mad at sige noget til ham men PJ kan ikke forstå det så han sætter ham ind i lokalet/teltet og henter en tolk. Da han kommer tilbage er skævøjen faldet i søvn så han vækker ham på den mest brutale måde PJ skyder ned i bordet lige ved hans hoved og han vågner med det samme og siger et eller andet så PJ spørger tolken hvad han siger tolken siger at han siger til PJ at han er sindssyg og skal brænde i ihjel. PJ spørger om han ved hvem der skød tolken siger at vietnameseren ikke vil sige det. Så PJ tager sin desert eagle ind i hans åbne sår i benet og så høre man et skrig så der bliver helt stille i lejren så spørger tolken igen og tilføjer at de ikke spørger igen tolken siger til PJ at han hedder Pral og den der skød PM er en der hedder Fraz. PJ siger til tolken at de ikke har brug for ham mere så han tager sin desert eagle ud af Prals sår og sætter den op til hans hoved men tolken siger at Pral har sagt at han ved hvor Fraz er. PJ lytter siger han. Pral siger til tolken at de er oppe på det højeste bjerg i hele skoven, PJ siger at nu har de ikke brug for ham mere og skyder ham først i foden så i den anden fod i hånden og i den anden hånd og til sidst i hoved mens PJ siger ”jeg dræber din ven.” efter PJ har skudt Pral kommer generalen ind og råber ”HVAD sker der her” ikke noget siger PJ. Generalen ser at der ligger en vietnamesiske soldat på gulvet med skud sår i begge hænder og begge føder plus et til lige midt i panden igen råber generalen ”HVAD” er der sket her” igen siger PJ ikke noget generalen vender sig mod PJ og siger ”hvad har du lavet her og fortæl mig sandheden” okay siger PJ ”jeg til fange tog Pral” hvem er Pral siger generalen ”det er en vietnamesisk soldat der har fortalt mig hvor deres base er og mere vigtigt hvem der dræbte Poul Mckanson”. Generalen kigger overasket på PJ og siger ”hvordan fandt du ud af det.” ”jeg prøvede bare nogle nye metoder på ham som du kan se.” ”altså du skød ham Pral da du havde Fået det du havde brug for eller hvad.”. ”ja det er rigtigt”. PJ vil skrive en annonce i avisen til Fraz at han har dræbt Pral og han vil gøre alt for at finde ham. Og da han har skrevet dem kommer den ud næste morgen. I går eftermiddags blev officeren Paul Jacksons (PJ) gruppe angrebet. Det var en gruppe bestående af to tanks og en mandskabsvogn. Tolv soldater blev dræbt. Men PJ fik fanget en af vietnameserne. PJ udtalte: ”Det er sørgelige tab, men jeg skal personligt sørge for at deres leder Fraz skal blive slået ihjel”. Desuden Betaler PJ 1.000.000 $ eller 180.000.000 Spir for oplysninger der fører til ham. PJ fortsætter sin normale rutine bortset for at han skal til krigsretten fordi han har dræbt en vietnamesiske soldat der kunne give dem rigtige gode ting om hvor de havde alle deres ting deres største baser; våben og rationer. Det går ikke så godt i retten han bliver dømt til at side i militær fængsel i mindst en måned og PJ bliver ikke så glad da han for at vide at han kun kan få et måltid om dagen og kun må gå ud hvis basen bliver angrebet og de mangler mand tab. Så han kan næsten kun komme ud hvis næsten hele den vietnamesiske hær angriber. PJ sidder om aftenen og tænker på hvad han gjorde den forrige dag han husker at han dræbte Pral han er ikke den eneste der er vågen for han kan høre en eller anden råbe af skræk det er nok for et ond drøm han har nok været for længe i Vietnam det kan man nemt få onde drømme hvis man har været der for længe eller lige har oplevet en forfærdelig kamp mod vietnameserne man kan aldrig vide hvad der er hvad men det kan sagtens os være begge dele. Selv den sejeste soldat kan vågne op og bare skrige så højt han kan PJ har selv prøvet det da han var i trænings lejren i Vietnam. Han kan tydeligt huske det det var den værste dag i hans liv, der havde lige været et brutalt angreb på en bataljon. Undtagen fire mænd som kom løbene tilbage til basen de havde alle fire skudsår over alt i maven, arme og ben tre af dem døde lige da de kom ind og den sidste døde på læge stuen. PJ sad den aften og skreg fordi han havde en ond drøm. Han skreg i ti minutter ind til PM sad og trøstede ham. Den næste dag gad PJ ikke noget han gad ikke spise gå på toilettet han gad kun at drikke alle prøvede at snakke med ham men han smed bare alt efter dem alt det han kunne finde. Om natten prøvede PJ at sove men han kunne han sad og tænkte på sine egne børn og PM børn han kan næsten ikke huske dem han kan kun huske at de sad ved et bål og lavede sno brød. Lige pludselig kunne han høre en fløjte de var angrebs fløjten det betød at den amerikanske hær var under angreb og døren åbnede hurtigt og en soldat stod i åbningen og sagde at de behøvede lidt hjælp så gik PJ ud og hen til sit telt/hus og tog sine våben sin 50 kal. Og sin desert eagle og spurgte hvor henne det var soldaten sagde at det var ovre ved vest fløjen. PJ løber så hurtigt han kan uden at spurte da han er på øst fløjen og han kan høre en masse skud og en masse skrig. Da han kommer der over ser han at der ligger mindst ti soldater han går selv ind meget forsigtigt og han kan høre at vietnameseren ikke har flere skud tilbage så han går ind til ham og siger ” hej Fraz du kender mig, nok jeg er PJ, din ven er desværre død” PJ grinte. Så råber Fraz ”SHAL KEN AMEREKAAN” og han prøvede at kvæle ham. Så skød PJ ham så det gav et åbent sår i maven og PJ siger ” farvel Fraz, brænd i helvede.” blodet væltede ud fra hans åbne sår i maven. PJ trak Fraz op at stå og et slag i maven fik ham ned igen så råber Fraz ” slå mig ihjel for helvede” PJ gik over til ham og sparkede ham to gange i maven. ” hr. officer, er du måske ikke… øh… for hår ved ham” spurgte en soldat. PJ vendte sig om og skød ham. Soldaten faldt om uden en lyd. Resten af soldaterne stivnede af skræk, PJ lagde ikke mærke til det. Han vendte sig mod Fraz ” nå dit svin skal jeg befri dig for smerten” et højt brag lød… Og Fraz var død og et par minutter kom generalen ind og kigger så råber han ” hvad er der sket her” PJ vender sig mod ham og siger at han nok skal tage ansvar for det har og så skyder han sig selv lige midt i panden…