Johns hævn

Den onsdag eftermiddag gik det hele galt, John havde fået nok. Han skulle nok vise dem hvem der var en svækling. Klokken havde lige ringet ud fra sidste time, og alle var styrtet ud af lokalet. Alle på nær John og Eskild. Det var altid dem der sad tilbage efter skole. Vi ses i morgen, sagde Eskild og nikkede til John. Han kiggede kun lige op under hatten, og lavede et lille nik. John pakkede de sidste ting sammen, smed tasken over skulderen, og gik ud af klassen. Da han kommer ud på den anden side af døren, kan han lige præcis se tre skygger bag muren ud til cyklerne. John lod som ingenting, og fortsatte over mod hans cykel. Han rakte ned i lommen og fandt sin cykelnøgle frem, og låste i en hurtig bevægelse hans cykel op. Nå, om hvem har vi så her? Lød en velkendt stemme lidt fra John. Han stivnede et kort øjeblik, og vendte sig langsomt om. Jamen er det ikke fjæset, der skal hjem til sin lille ludermor? Det var Louise og hendes veninde Tina, der havde begyndt på at hans mor var luder. John gjorde som han nu plejede og ignorerede dem, ikke ligesom første gang de sagde det. Da Louise sagde det første gang, var John hurtig til at reagere med en lussing. Tina var helt paf og Mike var hurtigt ovre og give John nogle tæsk. John endte med et blåt øje, en blodtud og et brækket ribben. Det skete for et halvt år siden og John havde planlagt sin hævn lige siden. Han havde den perfekte idé. I det sidste frikvarter den onsdag, havde John piftet Mikes cykel. Nu skulle han altså bare afsted, før de fik ordentligt fat i ham. Han skyndte sig op på cyklen og begyndte at trampe hårdt i pedalerne. Hvad fanden!? Råbte Mike. John kunne se over hans skulder at Mike var den eneste der løb efter ham. Louise og Tina kiggede bare efter ham, mens de snakkede om et eller andet ligegyldigt. John havde sat kurs efter Grise-Olsens gamle piletræ. Der hvor hans plan skulle udspille sig. Han havde pistolen i bunden af hans taske, så alt var klart. Der var et par minutter ud til træet, så han skulle sørge for at Mike var lige bag ham. Da de var lige før træet hoppede John af cyklen og løb hen mod det. Efter omkring fem meter havde Mike tacklet ham og han begyndte at slå løs. John fik skubbet Ham væk og løb lidt længere hen mod Grise-Olsens gamle piletræ mens han rodede rundt i sin taske, og fandt pistolen frem. Han rettede den mod Mike. Et skridt nærmere og jeg skyder! Råbte han. Mike sagde provokerende noget i retningen af at det turde han ikke alligevel. Jeg har ventet så længe på det her, sagde John. Ventet på hvad? Spurgte Mike. John kunne mærke at hans hænder begyndte at ryste. Mike grinede hånende af ham. Jeg har ventet på at få min hævn så længe, dig som har mobbet mig i så mange år, endelig kommer det til en ende. Mike kiggede nervøst hen mod John. Hvad mener du? Sagde Mike med en rystende stemme. En tåre trillede ned af Johns kind. Jeg mener at du kommer til at blive kørt væk i en ligpose. Mike begyndte at løbe væk, men før han nåede længere end ti meter lagde han på jorden. John havde skudt ham i ryggen, og var på vej hen til ham for at slutte det helt af. Han satte sig lige ved siden af ham, og sagde, du ved udmærket godt hvorfor jeg gør det her. Mike kiggede op på John og rakte hånden op mod ham. Men før han fik sagt noget havde John skudt ham. John trak liget med hen til Grise-Olsens gamle pile træ igen og satte sig op ad det. Han vidste at Mikes mor kørte forbi her hver dag, så han ville bare vente til hun kom. Det var kun få minutter. John sad stille. Han kunne høre sit eget snøftende åndedræt over blæsten, der spillede en melodi i Grise-Olsens gamle piletræ. Han holdt om pistolen, men lagde den så fra sig. Det var, som om den brændte. Han så en rød bil køre op ad markvejen. Den stoppede så pludseligt, at den skred ud og gled ned i grøften med forhjulene. En midaldrende kvinde steg ud og stod med hænderne for ansigtet og udspilet øjne. Du kommer for sent, sagde John og lukkede øjnene, men han troede nu ikke hun hørte ham.