Hvis du kunne spise lige hvad du ville, f.eks. flødeskumskager, burgere, chips og slik, uden at tage et ekstra gram fedt på, så ville du sikkert synes at det lød fantastisk, men det er det ikke! Ligegyldigt om jeg spiser sundt eller usundt, rykker det ikke ved vægten, jeg er og bliver en undervægtig teenager.
Vi hører og læser meget om folk der gerne vil tabe sig. Medierne er fyldt med information om overvægt. Damebladene har ofte ”10 gode slankeråd” som folk æder råt og aviser spytter artikler ud om hvilke følgesygdomme overvægt kan føre til. De sidste 10-20 år er der blevet mindst 100.000 flere fede danskere som alle har en høj risiko for at udvikle type- 2 diabetes og hjertekarsygdomme. Selv i børnenes univers er der fokus på overvægt og mange børn er fede. De kaldes ned til sundhedsplejersken til ekstra kontrol og forældrene får madplaner. Undersøgelse viser at 24,5 procent af alle skoleelever er overvægtige. I klassen og i hjemmene opdrages elever til, at man ikke må drille og påpege at nogen er overvægtig. Hvis man kalder en person fed, så er det uhyrligt frækt og uforskammet.
Pigeværelserne er propfyldt med angste teenager som ikke kan klemme sig ned i str. large og er bekymret for mængden af kalorier i deres mad. Et enkelt land har indført en lov om at modeller ikke må have et BMI på under 18, for det giver teenagerne en negativ selvopfattelse når de fremstå som fede i forhold til de ultratynde idoler. WHO (World Health Organization) taler om at overvægt er en verdens epidemi.
Det er gratis at oprette en konto