Dansk analyse af John F. Kennedys 'Ich bin ein Berliner' tale

”Ich bin ein Berliner” er en politisk tale holdt af USA’s gamle præsident John F. Kennedy.Talen blev afholdt d. 26 juni 1963 i Vestberlin, hvor man i samme periode lige havde bygget Berlinmuren. At Berlinmuren med to års forskel, lige var blevet bygget havde en stor indflydelse på John F. Kennedys tale, da han i sidste øjeblik valgte at ændre på sin tale. Kennedys beslutning om at ændre på talen i sidste øjeblik, var netop resultatet af hans to besøg ved Berlinmuren, tidligere på dagen før talen blev afholdt. Her havde man set den amerikanske præsident besigtiget ved Berlinmurens mest berygtede kontrolpunkt, Checkpoint Charlie. Kennedy blev herefter synligt bevæget ved synet af denne monstrøsitet af beton og pigtråd. Flere folk havde fornemmelsen af, at han kunne mærke, hvor uoverstigelig den såkaldte ”kløft” var mellem det demokratiske og kommunistiske samfund. Folk mente med stor sikkerhed, at denne oplevelses fik ham til at søge efter andre, mere umiddelbare og følelsesladede ord til at tale om i situationen i Berlin. Selv i dag, årtier efter Kennedys mest berømte tale, er de færreste individer klar over, at denne tale rent faktisk var improviseret.Fra talen s. 1 linje 1-8:”Jeg er stolt af at være i denne by som gæst hos Deres fremragende borgmester, der i hele verden symboliserer Vest-Berlins kampa?nd. Og jeg er stolt over at besøge Forbundsrepublikken med Deres fremragende kansler, der i sa? mange a?r har forpligtet Tyskland til demokrati og frihed og fremskridt – og at komme her sammen med min landsmand, general Clay, som har været her i byen under dens store kriser og vil komme igen, hvis det nogensinde bliver nødvendigt.”Dette udsnit er det første vi i talen bliver præsenteret for, her støder vi som det første ord på et personligt ”jeg”, hvilket giver os et indtryk af, at han gerne vil fremhæve at han er et individ og er stolt af at kan være gæst i Berlin. På den måde lader han sig åbne for folket, som giver dem en vis form for tryghed. I stedet for, at han beskriver sig selv som værende stor og mægtig, påpeger han i stedet at han er et individ som sine tilhørere. Kennedy lægger fokus på de gode værdier især på værtskabet, som han roser ved at anvende adjektivet ”fremragende”, samt prise dem for deres kampånd, demokrati, frihed og deres fremskridt.