Hvert år bliver flere hundrede danske gymnasieelever ramt af stress. Nutidens gymnasier er præget af at årskarakterer, eksamener og kampen for at få et højt gennemsnit, giver alvorlige stressfaktorer. I et debatindlæg publiceret i Information d 6. december 2014 sætter Emil Sondai Hansen (ESH) fokus på, om det er læring og dannelse der fylder i elevernes hoveder eller om det kun er det lille tal, og den bedømmelse der ligger forude, der motivere og betyder noget. Gymnasiet er beskrevet som den platform, hvor man bliver alment dannet, lærer og vokser, men er disse forventninger virkeligheden?
ESH påstår, at gymnasiet er en tåbelighed, hvor det ikke handler om at blive klogere. Han skriver ”Gymnasiet er en fadæse. Her handler det ikke om at lære, men kun om at snyde læreren til at tro, at man ved noget” (s.1 ll. 3-4). ESH mener, at gymnasiet handler om at komme lettest igennem med det højeste gennemsnit. Han mener at systemet fungerer forkert, og at elever hele tiden får presset forventningerne til dem, ned over hovederne. Helt fra starten, når en elev starter i gymnasiet, bliver man informeret om, hvor vigtige ens karakterer er, og der bliver skabt en opfattelse af, at uden et gennemsnit på over ti, har man ikke en chance for at blive til noget. ESH skriver, at flere og flere dropper ud af gymnasiet, fordi det simpelthen er for hårdt for de unge ”de er ofre for det ustandselige pres, der ligger på deres skuldre” (s. 1 l. 29). ESH mener, at fleste af dem der klarer alle 3 år, betaler en høj pris. De er ligeglade med læring og dannelse, bare de får en høj karakter. Andre skal blandt andet skære ned på fritidsinteresser, familie og venner, samt andre ting de førhen gjorde, der var med til at gøre dem glade, og derfor tyr unge til de nemme løsninger ”hvis man både vil opretholde den sociale dimension af gymnasiet og samtidig kravle op i den høje ende af karakterskalaen, er man ganske enkelt nødt til at hoppe over, hvor gærdet er lavest” (s. 2 ll. 37-39) skriver ESH.
Det er gratis at oprette en konto