” Høje karakterer er lig med en lys fremtid ”. Denne sætning er gang på gang blevet brugt i relation til unge og uddannelser. Vi lever i dag i et samfund, hvor vi konstant skal præstere for at bevise, at vi kan noget. Vi bliver bedømt med et tal, som i sidste ende kan være afgørende for, om adgangskravene til ens drømmestudie kan blive opfyldt. I den seneste tid har debatten om det danske uddannelsessystem og dets karaktergivning været meget på tale. Spørgsmålet er nemlig, om måden karaktergivning foregår på, har skabt et karakterræs med stressede elever? Eller er det eleverne selv, der har skabt dette pres?
Det er netop denne problematik, der er temaet for gymnasieelev Emil Sondaj Hansens artikel ”Lad os stoppe karakterkrigen”, som blev bragt i Information den 6 december 2014, hvor han skriver om karakterpresset i gymnasiet. Hansens hovedpåstand er, at uddannelsessystemet presser gymnasieeleverne for meget i forhold til karakterer. ”Vi elever skal motiveres af andet end frygten for dårlige karakterer”, udtaler Hansen. I teksten argumenterer Hansen for det synspunkt, at gymnasiet ikke længere handler om almen dannelse og læring, men derimod om at snyde læreren til at tro man ved noget og på denne måde få de bedst mulige karakterer, hvilket kommer til udtryk i hans underpåstand: ”Jeg er dybest set ligeglad med, hvad jeg lærer. Så længe det ligner, jeg har lært noget, så jeg dermed får gode karakterer, skriver Hansen”. Han mener endvidere at det store fokus på karakterer, har resulteret i en krig, hvor flere og flere gymnasieelever er blevet ramt af stress. Ligeledes påpeger han, at det store pres ikke udelukkende er gymnasiernes skyld, men det er hele samfundet, der skal give plads til de unge.
Det er gratis at oprette en konto