Blodtyper: ABO- og Rhesus-systemet

Formål: Formålet med øvelsen er, at vi skal finde ud af hvad vores blodtype er. Hver især fik svaret på, hvad deres blodtype var. Det er valgt, som et tema for A-fags præsentationer, for at vise hvad man kommer til at arbejde med, hvis man vælger biologi som sin studieretning efter grundforløbet, men også så vi kan have et godt kendskab til ABO-systemet. Ud fra denne øvelse fik alle også der genotype at kende, og hvilket antistof eller antigen de har. Hypotese: Før jeg lavede undersøgelsen, havde jeg ingen ide om, hvad min blodtype ville være. Derfor så jeg skemaet, hvor der stod procenterne for fordelingen af blodtyperne i den danske befolkning. Jeg lagde mærke til, at de fleste havde blodtype A med 44% og en Rhesus positiv med 85%, så derfor forestillede jeg mig, at jeg ville være blodtype A Rhesus positiv, for det var det mest sandsynlige man kan være. Teori: Redegør kort for ABO- og Rhesus blodtype-systemet. Husk at inddrag fagtermerne genotype og fænotype og den praktiske betydning af at kende sin blodtype. De vigtigste blodsystemer er ABO og rhesus-systemet. I ABO kan man have 4 forskellige blodtyper A, B, AB, og 0. Ved disse forskellige blodtyper har hver især deres egen antigen. Fx har blodtype A antigen A, mens person der har blodtype B har så Antigen B. Hvis man så har Blodtype A og B, så har man også Antigen A og B på de røde blodlegemer. Den sidste er blodtype 0, og hvis man har den blodtype, betyder det man hverken har Antigen A eller B. Så er der blodtyper som er bestemt af vores genotype, og vi arver vores blodtype “fænotype” af vores forældres genotyper. ABO-systemet og Rhesus-systemet er de vigtigste blodtype-systemer i forhold til blodtransfusioner, og som vi ved så er det Rhesus-systemet der inddeler blodtyperne i Rhesus positiv eller Rhesus negativ, som bestemmes ad allelerne D,d og det betyder at hvis en person har allelet D i sin genotype vil dennes røde blodlegeme have Rhesus antigen D, og hvis man så har genotypen dd kommer man ikke til at have antigen D på sinde røde blodlegemer. Det gode ved at kende min egen blodtype er, at jeg nu ved hvilke andre blodtyper jeg kan donere til, og fordi jeg er blodtype A, kan jeg så donere blod til blodtype 0 og min egen blodtype. Det er en relevant viden, fordi hvis jeg fx får antistof B fra blodtype B så er jeg i livsfare. Derfor er det ekstremt vigtigt at kende sin egen blodtype, og at man ikke blander sig med et andet slags antistof, så man undgår at være i livsfare. Materialer: For at denne øvelse kan blive udført på den korrekte måde, skal man have de rigtige materialer. For det første skal man have et Eldonkort, som er det vigtigste i denne øvelse, for det er der man placerer sit blod. Man skal have en spritserviet plus vat. Man skal spritte den finger af, som man vil stikke under øvelsen. Det næste man så skal have er blodpenne (4 stk. Eller alternativt tandstikker/tændstikker). Det er dem man bruger til at sætte sit blod i de fire felter, og det vigtigt at bruge dem alle fire hver for sig, og at man ikke bruger den samme for hvert felt på Eldonkortet. For at man kan udføre denne øvelse succesfuldt, så skal man bruge engangsnåle (lancet) med udløser. Det er vigtigt, at man har sin egen engangsnål, så man ikke for blandet blod med en anden person. Det sidste man skal bruge i denne øvelse, er affaldsbeholder til farligt/blodigt affald. Fremgangsmåde: 1. Det første man skal gøre under forsøget er, at man skal skrive sit navn på Eldonkortet. 2. Efter det skal man så dryppe almindelig vand i hvert felt med en pipette, og det er vigtigt at man ikke rører felterne med pipetten. Man skal huske at vente med at røre rundt til blodet er kommet på. 3. Man skal prikke et lille hul på sin finger med den dertilhørende nål, og det er vigtigt at bruge en ubrugt nål. Efter man har brugt sin nål, må man ikke lade den ligge på bordet, for så er der risiko for, at der en anden som vil bruge den. Når man har brugt sin nål, skal man kassere den i de dertilhørende gule affaldsbeholdere. 4. Dyp en dråbe i hvert felt eller dryp en dråbe på hver pind, og det er vigtigt at man skifter pind imellem felterne. Man skal røre i 30 sekunder, og man skal være opmærksom på, at man ikke må blande felterne. Derefter skal man vippe kortet i 40-60 sekunder. 5. Til sidst skal man aflæse resultatet af blodtypebestemmelsen og Eldonkortet ligges til tørre. Der sker en agglutination hvis antistof og antigen passer sammen. Anti-A og Anti-B viser ABO-blodtypen og Anti-D feltet viser Rhesus-typen.