At bestemme en persons blodtype ved hjælp af en antistoftest, samt at beskrive betydningen af codominante gener.
Teori:
Vores blod består af flere forskellige ting: ca. 50 % af det er vand, som indeholder salte, proteiner, fedtstoffer m.m. resten er blodceller dvs. røde og hvide blodlegemer samt blodplader. Blodets opgave er at transportere ilt, næringsstoffer og hormoner rundt i kroppen, samt at fjerne kuldioxid og andre affaldsstoffer. Udover det deltager blodet i kroppens temperaturregulering. De røde blodlegemer findes i stort antal i vores blod. De dannes i knoglemarven, og har en levetid på ca. 120 dag, hvorefter de nedbrydes i leveren og i midten.
AB0-systemet:
De røde blodlegemer har nogle kulhydratagtige stoffer siddende på overfladen, samt nogle antistoffer (proteiner). Dette giver anledning til at inddele blodet i flere blodtypesystemer, hvor AB0 og Rhesus er de vigtigste. Der kan opstå store problemer, hvis to forskellige blodtyper blandes fx. ved fødsel, da antigenerne på blodlegemernes overflade kan reagere med antistofferne i blodets serum. I AB0 systemet kan der forekomme to forskellige antigener, A og B. I serum kan der ligeledes være to forskellige antistoffer, A og B.
Inddelingen i AB0 systemet er bestemt således:
Antigen (overfladen)
Antistof (serum)
Blodtype
A
B
A
Det er gratis at oprette en konto