Fælles for bilagene i A1 er at både figurer og tabeller fra de fire forskellige kilder, alle viser regionale forskelle i Danmark. Kigger man på figur 1, kan man se en statistik over udviklingen i arbejdsstyrken siden 1997. Her fremgår det tydeligt, at udkant er faldet med ca. 6%, hvorimod resten af landet generelt er konstant i denne periode, dog med små udsving.
I tabel 1 vises det, hvor stor en procentdel i regionerne der enten har en videregående uddannelse eller står uden erhvervsuddannelse i aldersgruppen 25-64-årige. I kategorien videregående uddannelse ligger region ‘Hovedstaden’ øverst med 31,7%, mens ‘Sjælland’ er den region med den laveste procent, nemlig 19,6%. Den sociale baggrund har stor betydning, alt efter hvilket miljø man er opvokset i, og om ens forældre måske ikke har en videregående uddannelse. Dette kan være med til at påvirke, hvordan det kommer til at gå én på arbejdsmarkedet, og evt. også hvilken uddannelse man overvejer at starte på. Her er der altså tale om at gå i forældrenes fodspor.
I figur 2 bliver der vist en statistik over antallet af svært overvægtige indbyggere i de fem forskellige regioner i landet. I 1987 var det region ‘Nordjylland’, der havde den største andel af svært overvægtige på ca. 12%. I 2005 toppede region ‘Sjælland’, da de lå oppe på ca. 16%. Der er sket en kæmpe udvikling i denne region fra 1987, hvor de var helt nede på ca. 6%. Det er altså en stigning på ca. 10 procentpoint, mens region ‘Hovedstaden’ er den region med det laveste antal af svært overvægtige personer. De gik fra ca. 6% i 1987 til ca. 10% i 2005, altså en stigning på ca. 4 procentpoint frem på de 18 år.
Det er gratis at oprette en konto