Hans hånd var varm. eller også var det min. Vi gik i timevis. Det gjorde vi altid. Det var ligesom vores ting. Vi skulle altid gå på den vej omkring tidspunktet når solen ville gå ned. Vi gik i flere timer uden at sige et eneste ord. Vi var bange for at når ordene havde forladt vores mund, ville vi ikke have mere at sige. Jeg elskede ham. Vi gik og gik og gik. John brød tavsheden med ordene ”hvad gør du når jeg er væk?”. ”jeg ved det ikke” svarede jeg sukkende. John var blevet indkald i hæren og skulle være væk i et helt år. Jeg vidste at mit liv ville føles tomt uden John. ”Vil du love mig en ting John? at du vil skrive et brev til mig hver eneste dag?” ” det lover jeg Savanna”.
Næste dag
Jeg havde lige sagt farvel til John og han var kørt afsted med bussen. Inden han var taget afsted havde jeg givet ham et brev han skulle læse i bussen og deri stod der.
Kære John
Du skal love mig en ting til mens du er væk. Du skal fortælle mig alt. Skriv det hele ned John. Skriv en lommebog på tryk eller mail den til mig. det er lige meget, bare jeg får det hele at vide. På den måde kan vi være sammen, selvom vi ikke er hos hinanden og før vi ved af det så ses vi snart igen.
Det er gratis at oprette en konto