Ligegyldighed nedstammer fra en følelse af meningsløshed og en masse udtryk uden indhold. Det at være menneske i det postmoderne rum, indebærer tomhed og en masse indtryk, hvor det ene kan være lige så godt som det andet, idet værdierne er relative, hvilket medfører, at gyldigheden af indtrykkene bliver ligestillet. At befinde sig i et rum fyldt op med indtryk uden indhold er netop grunden til at meningsløsheden indtræffer, da det enkelte menneske må forsøge at finde sine egne værdier. Som i Mette Moestrups digt ’Landsby’ fra 2006, hvor det meningsløse og værditabet skaber en krisetilstand i jeg’ets identitet.
Digtet består af en lang strofe og uden pausetegn, som komma og punktum. Derimod er der linjeskift, når noget skal markeres eller understreges. De korte sætninger med brud gør, at de både kan læses som enkeltstående betydninger og forstås ud fra en helhed.
Mette Moestrup gør stor brug af ordspil og legen med ord og form, eksempelvis i de første vers af strofen, hvor der med ordet ’land’ argumenteres for hvilken betydning ordet har i denne sammenhæng. Den legende form er karakteristisk ved postmoderniteten, som ofte medfører en ironisk synsvinkel. Derudover er der udelukkende anvendt små bogstaver, hvilket bevirker, at alt er ligegyldigt og at alt er lige gyldigt. Det postmoderne er defineret som tiden efter det moderne og er karakteriseret ved at have en legende form, hvor forskellige stilarter blandes. Postmoderniteten mangler derfor originalitet, idet det består af en ydre skal, hvor indholdssiden er forsvundet, hvilket resulterer i et udtryk uden mening. Denne tomhed og meningsløshed gør sig også gældende hos individet, som er i sit eget centrum.
Det er gratis at oprette en konto