Analyse af Mette Moestrups digt 'Landsby'

Selve teksten ’Landsby’ er skrevet af Mette Moestrup. Teksten omhandler en fortæller, som forklarer om den lille landsby, som personen kommer fra. Fortælleren forklarer, at landsbyen er lille, også alligevel ikke. Personen forklarer, at ligesom fuglene vokser sig store, så kan en lille landsby også gøre præcis det samme. Selve digtet kommer oprindeligt fra digtsamlingen kingsize som blev udgivet i år 2006. Selve digtet er en beskrivelse af det, at komme fra en dansk lille landsby som rummer en form for idyl, og derfor kan vi nikke genkendende til det, hvis vi selv har kendskab, til mindre byer som alligevel har en form for sammenhold på det samfundsfaglige plan, men helt klart også personligt. Fortælleren forklarer, om den ens formelige hverdag i den lille landsby, og forklarer samtidigt også, at det kan blive alt for ens og kedeligt, eftersom det er det samme dag ind og dag ud. Når fortælleren kigger tilbage på sin tid i landsbyen, så forklarer fortælleren det på en måde, der gør, at man som læser, føler at fortælleren har kedet sig i landsbyen.Selve digtet består af en lang strofe med enkelte korte vers, og derfor er digtets opbygning meget simpelt og enkelt. Digtet er skrevet i moderne og fri form. Det vil sige, at digtet ikke indeholder gamle ordsprog, men tværtimod mange moderne ord.Digtet har den appelform, som vi kalder etos. Det er den blandt andet fordi, vi tydeligt kan se, det er en jeg-fortæller vi har med at gøre her. Kendetegnene er, at det er en førstepersons-fortæller, og det førstepersons-fortællerens kendetegn er, at førstepersons-fortælleren fortæller ud fra personens egne tanker, holdninger og synspunkter. Vi har dette eksempel:”Hvor var det jeg kom fra, nå ja jeg kom jo fra den landsby jeg kom fra”. (1. 31-35)Digtet spiller på det etiske, da fortælleren gør meget ud af, at vi finder personen troværdig, og fortælleren prøver, at få os læsere til, at tro på hvad der bliver fortalt i digtet. Digtet er uden fakta, og derfor går det også i kategorien under etiske digte. Digtet rimer ikke, og er skrevet i nutid. Selve digtets beskrivelse om hvilken tidszone vi skulle befinde os i, bliver ikke oplyst i digtet. Dog formår vi, at det er i de ny moderne tider, da der blandt andet bliver sagt; ”Lifesize neger dukke”. På dansk ville dette oversat betyde; ”Menneskestørrelse neger dukke”. Dette fortæller os, at det i den tid, også var meget almindeligt, at kunne engelsk, og at sproget var i en udvidet form, i stedet for små stikord som;” Thank you, bye, where are you from?” I digtet sørger fortælleren for, at beskrive tingene i billedsprog. Hun forvirrer dog sig selv, og farer frem og tilbage, da hun til tider har svært ved at udtrykke sig helt præcist. Hun siger blandt andet;” En by som ikke er en by”. Fortælleren siger også på et tidspunkt;” Som et rige en nation, og ikke et land som en ufo en flyvende tallerken eller en musvit”. Fortælleren snakker meget med sig selv, men oveni det formår fortælleren, at nå ud til læseren på en måde, som personen finder acceptabelt og forståeligt. En af de meget vigtige karaktere i digtet er musvitten. Det er musvitten, som fortælleren forbinder med landsbyen. Fortælleren forklarer om musvittens irriterende pippen, som bare ingen ende vil tage. Fortælleren forbinder musvitten med landsbyen, da det er symbolet for den fred, som fortælleren ønsker at finde, men som ikke er muligt at finde i landsbyen, da fortælleren hele tiden bliver forstyrret af pippene i baggrunden.