Hvordan reagerer mennesker i krisesituationer, og skal de alle have hjælp på samme måde?
Præsentation af problemstillinger
Overordnet handler bilagsmaterialet om kriser og katastrofer. Materialet lægger op til en diskussion af, hvilke situationer, der kan udløse en krise; hvordan individet reagerer, når det kommer i en krise, og hvordan det kan komme ud af krisen igen – hvis dette egentlig kan lade sig gøre.
Præsentation af teori
Jeg har valgt at inddrage Johan Cullbergs teori om kriseforløbet ved en akut traumatisk krise, for at kunne inddele kriseforløbet og derved få en bedre forståelse af det. Cullbergs teori om kriseforløb inddeler det i 4 faser: chok-, reaktion-, bearbejdnings- og nyorienteringsfasen. Til hver fase har han tilknyttet en række kendetegn. Det eksistentielle krisesyn og den katharsisorienterede sorg-kriseopfattelse har jeg også valgt at inddrage, for derved at kunne få nogle bud på, hvordan krisehjælp kan tilrettelægges. Katharsis-opfattelsen går netop ud på, at det er vigtigt for individet at gennemleve sorgen, for derved at kunne komme videre; gennemleves sorgen ikke, risikerer individet at blive fastlåst i sin sorg. Der lægges meget vægt på, at forløse følelser og få ”grædt ud”. Det eksistentielle krisesyn adskiller sig fra katharsis i og med, at man her ser på krisen som en del af livet; man må som menneske være indstillet på at kunne klare lidt af hvert. Jeg har til slut valgt at inddrage diagnosen posttraumatisk stressforstyrrelse, for at få svar på, hvad der sker med individet, hvis det ikke formår at komme ud af en krise. Posttraumatisk stressforstyrrelse udløses af voldsomme, uhyggelige og/eller overvældende begivenheder som for eksempel voldtægt, krig eller naturkatastrofer. Symptomerne er blandt andet flashbacks, undgåelse af minder om traumet, irritabilitet og hypervigilitet.
Det er gratis at oprette en konto