Redegør for hvilke psykologiske problemstillinger der rejses i teksten
Ved hjælp af selvvalgt relevante teorier og på baggrund af din redegørelse skal du analysere interviewet med [NAVN B].
Vurdér hvor langt er den kriseramte er nået i bearbejdningen af sin oplevelse samt hvilken hjælp [NAVN B] har behov for?
Interview: [NAVN B] (Katastrofen i Asien: Den dag, havet rejste sig )Jyllands-Posten 02 januar 2005, Indblik side 1
Ingen kender omfanget af katastrofen i Asien. Vi ved kun, at den er ubegribelig. Jyllands-Posten har talt med danske øjenvidner til de voldsomme begivenheder og genfortæller dem her, med deres ord. Nogle af dem slap nådigt. For andre blev 2. juledag en tragedie. Af Kasper Schütt-jensen, Chr. Thye-Petersen Og Asger Westh København/Thailand
Hvad vækkede hende? Det var tidlig morgen den 26. december i feriecentret Karon i Thailand, og [NAVN D] havde mærket et eller andet, nok til at trække hende ud af søvnen. En rystelse eller nogen, der rumsterede på hotelværelset inde ved siden af? Den 24-årige århusianske tennisspiller tog ikke videre notits af det. Hun, kæresten og et andet par havde festet aftenen før, de havde tænkt sig at sove længe på hotellet lidt oppe i landet, ville ikke tidligt på stranden i dag. [NAVN D] vendte sig om og sov videre. Hun vidste ikke, hvad der var på vej. Hun vidste ikke, at det var jordskælvet, der havde vækket hende. Klokken 7.59 den 26. december - klokken et minut i to om natten i Danmark - fik et varmeoverskud i Jordens indre under Det Indiske Ocean vest for den indonesiske ø Sumatra den tunge del af Jordens flydende kappe til at bevæge sig og skubbe til Lithosfærepladerne. Et jordskælv blev skabt dybt under havets overflade. Dem er der mange af, små og ubetydelige, men dette skælv målte 8,9 på Richterskalaen, det alvorligste i 40 år. Hvis nogen havde været der, da det skete, ville de kunne se krusninger på overfladen. Krusninger, ikke andet. Men jordskælvet satte havet i bevægelse, en gigantisk bølge fik liv i Det Indiske Ocean. Den bevægede sig, usynlig og med høj hastighed under havoverfladen, fordi den ingen modstand mødte. Ikke før den ramte land. Det gjorde den kort efter på Sumatra, og hårdest i den nordlige Aceh-provins. Et fladt landområde, der i forvejen har været plaget af 30 års interne konflikter, og som har været lukket for fremmede på grund af en militant, muslimsk oprørsbevægelse. Nu blev den forsvarsløse befolkning ramt af en ti meter høj bølge.
Det er gratis at oprette en konto