Grænser for fri bevægelighed

Siden den danske befolkning i 1972 stemte ja til et medlemskab af EF, er der kommet et større EUfællesskab, og der er blevet skabt nogle mere åbne grænser. Allerede i 1957, hvor samarbejdet stadig hed Stål- og Kulunionen, satte Romtraktaten en række mål for EU – heriblandt at skabe fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft. Udefra minder EU mest af alt om en føderal stat; den Europæiske Union har trods alt et flag, en nationalsang, en traktat, et parlament og et præsidentembede. Det er dog de færreste europæere, der rent faktisk føler, at deres primære identitet er som EU-borger; flertallet ser sig stadig hovedsageligt som borger i deres nationale stater. Dette betyder, at nationalborgerne i højere grad føler solidaritet med borgere fra samme nation, til trods for, at grænserne er blevet mere åbne, og at EU udefra kan minde om én samlet stat. I figur 1 ses det, at over halvdelen - 58 procent - af de adspurgte i undersøgelsen har erklæret sig enig eller helt enig i udsagnet: ”EU-borgernes mulighed for at få del i danske velfærdsydelser er en trussel mod vores velfærd i Danmark”. Frygten for, at den fri bevægelighed vil gå ud over velfærdssystemet i Danmark er dog ikke lige stor blandt alle politiske partier. I figur 2 fremgår det, at der især mellem Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre er stor uenighed om udsagnet: ”Jeg frygter, at borgere fra andre EU-lande i fremtiden vil komme til Danmark udelukkende for at få del i vores velfærdsydelser”. Her har omkring 65 procent af de adspurgte DF-medlemmer har erklæret sig helt enig i udsagnet. For eksempel er der kun omtrent 10 procent af RV-medlemmerne, der har svaret helt enig. Dette vil altså sige, at der er en forskel på 55 procentpoint mellem antallet, der har svaret helt enig i henholdsvis DF og RV. Cirka 45 procent af de adspurgte fra Det Radikale Venstre har derudover erklæret sig uenig i, at de frygter en forringelse af velfærdssystemet i Danmark på baggrund af den fri bevægelighed. Dette tyder på en tydelig tendens til, at de blå partier i højere grad frygter denne udvikling end de røde partier gør. I tabel 1 ses det dog at hele 42 procent af respondenterne, der tilhører Liberal Alliance, mener, at arbejdskraftens frie bevægelighed i høj grad er til fordel for Danmark. Til gengæld har kun 1 procent af Dansk Folkeparti-tilhængerne svaret, at den fri bevægelighed er til fordel for Danmark; 45 procent