1 / 3 sider - klik for at bladre

Kvinders valgret og Dansk Kvindesamfund i 1800-tallet

Det er gratis at oprette en konto

Kvinders valgret og Dansk Kvindesamfund i 1800-tallet er en historie-opgave til 8. klasse. Fylder 3 sider (926 ord, ca. 4 min. læsning) og blev 4. juli 2026.

Denne opgave redegør for kvinders kamp for valgret og ligestilling i Danmark fra midten af 1800-tallet frem til 1915. Den beskriver kvindernes position under Grundloven af 1849, fremkomsten af Dansk Kvindesamfund og Kvindelig Fremskridtsforening, samt centrale personligheder som Mathilde Fibiger og Lene Silfverberg. Opgaven belyser også de gradvise skridt mod fuld valgret.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid historisk redegørelse for kvinders kamp for valgret i Danmark. God struktur, relevante detaljer og navne, samt en klar tidslinje.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • 1800-tallet
  • dansk kvindesamfund
  • frederik bajer
  • grundloven 1849
  • kvindebevægelsen
  • kvindehistorie
  • kvinders valgret
  • ligestilling
  • mathilde fibiger
  • socialt arbejde

Grundloven Fra 1849 - Dengang ca. i midten af 1800-tallet mente man, at manden var vigtigst og var overhovedet i familien. Gennem hele kvinders liv havde de mænd til at bestemme over dem. Først var det faren og så var det ægtemanden. Var kvinden ikke blevet gift, havde et andet familiemedlem myndigheden over hende. Lovene bestemte også, at kvinderne var under mændene. Ægtemanden bestemte fx over familiens penge, hvor familien skulle bo og hvordan børnene skulle opdrages. Han havde ret til at straffe sin hustru, hvis hun ikke gjorde som han sagde.

Kvinder Protesterer - I 1800-tallet begyndte få kvinder at kræve rettigheder og en af dem var Mathilde Fibiger (1830-1872).

Ganske ung, midten af 1800-tallet var hun påvirket af politiske situationer. Hun begyndte at overveje, hvorfor den politiske stemmeret ikke gjaldt for kvinder. Hun turde ikke sige sin mening direkte, men skrev derfor i stedet i 1850 romanen Clara Raphael, der består af 12 fiktive breve om uligheder mellem mænd og kvinder.

1857: Der blev lavet en lov der øgede kvinders rettigheder. Det vigtigste var at kvinder blev myndige som 25-årige, altså hvis hun var ugift. I 1871dannede en gruppe kvinder Dansk Kvindesamfund. Der kæmpede de for at forbedre kvindens tilværelse. I starten gik det Danske Kvindesamfund ikke ind for valg rettigheder for kvinder. I 1880’erne oprettede yngre kvinder Kvindelig Fremskridtsforening, som ville have mere ligestilling og valgret. Kvinderne klippede derfor deres hårkort og udgav bladet Hvad vi vil?, der udkom i 1888-1894. Problemet var jo stadig at kvinderne ikke havde valgret, så de kunne ikke komme ud med deres budskab i Folke og Landstinget. Men en af kvinderne Mathilde Bayer, var gift med Frederik Bayer, som var en del af folketinget som venstre. Han begyndte at stille spørgsmål om kvinders ret til valgret op i Folketinget. Han havde mange modstandere. Man var også bekymret over eller nærmere sagt mændene var, at kvinderne ikke vidste nok om Folketinget og det derfor ikke ville være ansvarligt at give dem valgret.

Få adgang til denne og 99.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver