Det sner kun om julen, eller det gør det i hvert fald som regel i Danmark. Følelsen af sne koldt som at spise en is, følelsen af at ens hjerne eksploderer. Intet snefunk i hele verden er ens, ligesom mennesker alle er forskellige og smukke på hver deres måde. Sneen, der falder langsomt og rammer jorden blødt. Den kolde sne, der falder ned på ens hoved og smelter langsomt af varmen.
Stilheden af sne intet bedre. Regn larmer men sne, sne er stilheden selv. Roen i kroppen synet af ens åndedræt, hjertet der banker med fuld galop, mens man lave englehop for at holde varmen i kulden. Hvorfor tænker man altid på sommer, når det er vinter? Man burde leve i øjeblikket og ikke tænke på, hvad der venter. Solen som titter gennem skyerne, kulden der stormer gennem ens jakke.
Hvorfor tænker man altid på hygge, når det sner? eller det gør vi i hvert fald i min familie. Sne samler familien, mor og far der står og kigger på, imens man laver snemand og snehytter, som alligevel aldrig rigtige bliver til noget.
Sneen i Danmark er en helt speciel sne, nogle år er sneen smattet på grund af vores ikke kolde nok klima. Det er et helvede, følesen af våde kolde fødder på grund af den smattet sne. Andre år er der slet ikke noget eller næsten ikke noget. Det kommer pludseligt, rammer jorden blødt og smelter sekunder efter. Men sommetider bliver det isende koldt og sneen bliver til is. Blå hænder, biende kulde og frosne tæer. Tænk at nogle mennesker har det sådan hver dag f.eks. på Grønland, der sner det næsten året rundt. Men tænk aldrig at have set sne, som f.eks. hvis du bor i Afrika og kun har udsigt til den brændende sol.
Det er gratis at oprette en konto