I dag har det været en af de hårdeste dage i marken og nærmest min død. Mange soldater er blevet skudt. I dag lå jeg i skydegraven og min makker ved siden af mig, så jeg døde af en granat. Alle soldater her i skydegraven, frygter tyskerne ligesom mig. Men der er dog en ting der holder mig i live, gud og jer derhjemme. Hver aften jeg ligger i skydegravene, beder jeg en bøn til gud, og håber på at han lytter til mig. Jeg beder typisk om jer derhjemme og håber på at i har det godt, og at får lov til at leve.
Dagene i skydegravene er nok det værste, du ved ikke hvornår der kommer nogle. Mange soldater dør der. Jeg tror i der dør 30 om dagen der hvor jeg er, og jeg er glad for at jeg ikke er død.
Min allerstørste frygt er dog at jeg kommer i en koncentrationslejr, jeg vil hellere dø end at være der. Jeg har tænkt mig at skyde mig selv hvis jeg bliver taget til fange.
Her forleden var der også der største slag der har været, mange af mine venner blev skudt og døde mens andre mistede ben og arm. Tyskerne kom med mange kampvogne, og vi havde ikke en chance. Men alligevel fik vi dem til at trække sig tilbage.
Det er gratis at oprette en konto