Jeg kom cyklende på vej til træning. Jeg var træt, og jeg længtes bare efter at komme hjem og få noget god aftensmad. Jeg var dog ikke helt hjemme, og da jeg kører på vejen svinger en bil ud foran mig. Manden råber ”Spasser” ud af vinduet til mig. Han blinkede ikke, inden han drejede. Jeg er chokeret. Ikke bare fordi, at jeg kunne have kommet slemt til skade, men også hvordan han kunne finde på at kalde mig ”Spasser” over noget, som ikke var min skyld. Så tænkte jeg videre i, hvordan man kunne bruge ”spasser” som skældsord overfor en person, der ikke havde gjort noget forkert. Spasser er jo en fysisk tilstand. Jeg er ikke helt sikker på, hvad en spasser er. Når jeg tænker på en spasser, så tænker jeg på en person, der er handikappet eller på anden måde svag i sine evner. Men jeg er stadigvæk ikke helt sikker. Jeg kigger på en definition af en spasser. Ifølge ”Den Danske Ordbog” betyder spasser to ting: Den ene er ”spastiker (person der lider af spastisk lammelse) eller anden fysisk eller psykisk handikappet person”. Men der står derefter ”stærkt nedsættende”. Spasser er altså et nedsættende udtryk om en person, der lider af fysisk eller psykisk handikap. Men så vidt jeg ved, så lider jeg hverken af et fysisk eller psykisk handikap, så hvorfor bliver jeg så kaldt det? Fordi det er stærkt nedsættende. Men, hvis man tænker over det, er det så ikke synd for dem, som rent faktisk er ”spassere”? De har jo ikke bedt om at blive brugt som noget nedsættende. Det må være noget med, at når man er en spasser, så fatter man ikke en skid eller er handikappet på den ene eller anden måde. Det er det, man mener, når man kalder en person for spasser. Men samtidig siger man også implicit, at spassere er mindre værd eller under os ikke-spassere, for hvorfor ville man ellers bruge det som nedsættende overfor andre personer, der ikke er spassere, men som man bare vil tale ned til?
Det er gratis at oprette en konto