Hovedpåstand: Menneskers syn på brug af ordet “Spasser” i daglig tale.
Argument 1: Ikke alle vil kaldes “spasser”, og for nogle er det et meget stødende ord:
Vi kan se at Sarah Gleerup ikke er glad for ordet “spasser” og vil helst ikke blive kaldt det: “ Jeg er e?n af dem, der ikke gider kaldes ”spasser” – men jeg kan godt finde pa? at kalde mig selv for ”krøbling” for at provokere. Pointen er for mig, at man selv skal bestemme, hvordan man vil identificere sig.”, og her ser vi at Sarah helt gerne selv vil bestemme hvad hun vil kaldes, men alligevel kan hun godt lave sjov med ordet “krøbling”, men ordet “spasser” er for meget for hende. Hun vil have ret til at definere sig selv som hun vil: “ Na?r du siger i Jyllands-Posten, at »min egen race er nogle pylrerøve. De piber over det mindste, og alt skal være sa? politisk korrekt«, sa? giver du ikke mig og andre med handicap ret til at bestemme over vores kroppe.”, og her fastlægger hun at Mulle ikke giver hende lov til at definerer
Argument 2: Ordet “spasser” kan være med til at nedsætte folks selvværd:
Her får Sarah fortalt Mulle at hun er heldig i forhold til andre med hendes handicap:” Du har aldrig haft lyst til at bega? selvmord pa? grund af dit køn eller din seksualitet. Pa? de?t punkt er du heldig, og na?r du kalder de af os, der ikke er heterokvinder med tissekoner for »pibede pylrerøve«, sa? sparker du nedad. Sa? mobber du, og det tror jeg egentlig ikke, at du vil. Jeg tror bare, du glemmer, at alle ikke er sa? heldige som dig.”, og her mener hun at Mulle nedgør de andre handicappede. Vi kan få en fornemmelse af at Sarah ikke har super højt selvværd, da hun sætter sig selv i perspektiv til Mulle og begynder med at sammenligne sig selv med hende.
Det er gratis at oprette en konto