I Sara Omars nytårstale er hendes centrale budskab at vi alle skal leve i en verden hvor ordet ”kvindeundertrykkelse” ikke eksisterer. Hun beskriver klart og tydeligt hvordan det har været at leve i et muslimsk miljø som kvinde, da hun på egen krop har mærket, hvad religiøs undertrykkelse vil sige. Og hun er mærket for livet pga. dette. Hun ønsker, at samfundet skal åbne op for hvordan virkeligheden i de muslimske kredse egentlig ser ud.
Sara Omar er en dansk-kurdisk kvindelig romanforfatter og menneskerettighedsforkæmper. Hun er imod alle former for ekstremisme. Hun har den d. 30. november 2017 udgivet sin delvist selvbiografiske debutroman ”Dødevaskeren”, som omhandler hendes opvækst i et muslimsk miljø. I denne forbindelse holdte hun en nytårstale i 2018, for at fokusere på børn og kvinders rettigheder, og herved lade de muslimske kvinder få en stemme.
Ud fra Toulmins argumentmodel, er det primært kvindeundertrykkelse, som Sara Omar udtrykker i din nytårstale, og at det herved skal stoppe. For at få os seer til at spidse ører og overbevist om at kvindeundertrykkelse bør stoppes, bruger hun påstanden ”Når du fødes med mærkaterne skyld, skam og ære præget ind i huden, fordi du kun er en kvinde - når dit vilkår som menneske er, at du aldrig vil være god nok, fordi du ikke er født som dreng”, og dette er en rigtig god påstand, da der er mange der ikke mener, at de er gode nok. Sara Omar bruger patos til at appellerer til lytternes medfølelse for kvinder og børn. ”Du kan forsøge at holde ud og gennemleve volden og undertrykkelsen som en tavs eksistens bag dit slør” hvilket er et rigtig godt belæg, da man kan mærke, at hun selv har været igennem det, og selv før i tiden har skulle være tavs omkring volden og undertrykkelsen. Når hun siger ”Jeg har valgt ordet og ikke et sværd. Det har jeg gjort for at kaste lys over de mørklagte og tabuiserede afkroge af en virkelighed, der findes.”, så kan man helt klart og tydeligt at se hvad hendes meningen med talen egentlig er.
Det er gratis at oprette en konto