Forestil dig hele tiden at skulle tænke på, hvad du må, og hvad du ikke må, for at undgå at blive ”slutshamet” og undertrykt af samfundet. At gemme den person du er, for at passe ind i de rammer samfundet har bygget op til dig, og forventer du indretter dig efter.
I de to værker, ”Ludermanifest” 2017. af Louise Kjølsen, Ekaterina Andersen og Nikita Klæstrup, og Sara Omars nytårstale fra den 1. januar 2018, bliver samfundets problemer og forventninger taget op til debat. Derfor minder teksternes budskab meget om hinanden, dog med små afvigelser. Sara Omar fokuserer på at sætte en stopper for undertrykkelse af kvinder i det muslimske samfund, og de tre debattører vil ændre på kulturen, der er opbygget om slutshameing, som længe har begrænset kvinder. Begge værker er dog til for at skabe forandring. Jeg vil vise hvordan fx appelformer, sprogbrug og retoriske og mimiske virkemidler hjælper med at sprede deres budskab.
Appelformen patos bliver brugt meget i begge værker. Sara Omar appellerer med patos til kvinder der er undertrykte. Det ses allerede i starten af talen, hvor hun fortæller om sine frustrationer over ikke at være god nok, da hun er en kvinde. Mange kvinder kan relatere til dette og kan derfor få medfølelser og relatere til Sara Omar. Derudover kan mange kvinder relatere til de stærke ord som skam, ære og skyld der alle bliver brugt til at beskrive de følelser, som hun og mange andre kvinder har oplevet. Ligeledes bruger Girlsquad også patos til at fremstå som ofrene i deres tekst, dette kan ses på: ”Men hvor vi har oplevet, at vi alligevel ikke var helt lige sa? meget værd som drengene. Og hvor vi alligevel ikke helt kunne tillade os at gøre de samme ting”. For begge tekster føler læseren mellidenhed, fordi de nu kan se disse kvinder er blevet behandlet uretfærdigt.
Det er gratis at oprette en konto