Jeg havde lige miste mit job, og det der var værre.. Jeg skulle hjem og fortælle det til hende, men hvordan? Havde jeg spurgt mig selv, jeg havde også tænkt rigtigt meget i bilen om det havde været det værd? Måske er hun ikke enig med mig? Måske vil hun gå fra mig? Sådan havde jeg sætte i bilen inden jeg kom hjem.
Jeg kan huske at det havde føltes som den længste tur i mit liv dengang, og måske endda den værste. Den lille sti der lå på vej op til huset plejede at være så kort, men denne gang var det som at gå 1000 kilometer. Hele vejen derhen havde jeg haft svært ved at trække vejret som om jeg havde fået noget galt i halsen. I det jeg havde stået med nøgle i og var igang med at låse op, var det hele gået væk, nu kunne jeg for første gang trække vejret igen.
Hun havde vente på mig, hvor længe kan jeg ikke huske. Hun havde stået lige i døren ind til stuen som hun plejede. Da vi var gået ind var det som om hun var en fremmede eller så var det mig. Fremmede i mit eget hus, det havde virket umuligt, men det havde jeg også troet det andet var.
Det er gratis at oprette en konto