Alle mister noget i ny og næ. Til tider er det nøgler, der forsvinder. Andre gange Mobilen, lige når man skal ud af døren. Man mister ikke kun ting og sager. Man kommer også til at miste personer. Personer der betyder noget. Bedste venner. En eller anden dag sker det, og man kommer aldrig over det.
Man siger at hunden er menneskets bedste ven. Den vil gå gennem ild og vand for en, den er altid ved éns side. Nogle vil mene det er et myte – At det bare er noget man siger. Hvad gør man den dag man mister sin bedste ven? Uanset hvem eller hvad det var.
Han var den vigtigste del. Min bedre halvdel, ham der fik mig til at føle mig hjemme. At føle sig hjemme betyder ikke, at man er inden for husets vægge. At være hjemme, er dér man føler sig accepteret som den man er. Det fik han mig til – Magic.
”Home is where your horse is” lyder måske dumt. Ikke bare alle der ikke har eller har haft hest, men også for nogle af dem der har, men ikke har haft det helt unikke forhold. Jeg ved jeg aldrig får det igen, den tid er forbi og det må man indrømme overfor sig selv. Jeg mistede ham da han betød mest for mig. Da jeg havde mest brug for ham, og han var der for mig.
Det er gratis at oprette en konto