Ligegyldig om, du er rig eller fattig så, har alle mulighed for at blive behandlet på sygehus, få bistand og fri adgang til folkeskole og videreuddannelser. Den universelle velfærdsmodel handler om, at staten skal sikre borgernes velfærd gennem fordeling på SKAT og serviceydelser, som fx rådgivning i en bank, vejledning i en hudpleje, kostvejledning, psykolog, undervisning.
Denne model er skattefinansieret dvs. at alle, i de nordiske lande har pligt til at betale til staten og yde for samfundet. Skatten er derfor også delvis højere end hos de lande med andre velfærdsmodeller.
Den residuale (liberale) velfærdsmodel
Den residuale velfærdsmodel er baseret på, at skabelsen af velfærd sikrer os mod fattigdom. Det er et primært fokus på de svage borgere, som ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet. Det handler også meget om, at borgerne selv kan sammensætte deres velfærdsudfordringer sådan, så det passer dem bedst efter hver enkelt borgers behov - hjælp. Denne model findes ofte i de engelsktalende lande som USA, England og Irland.
3. Den korporative (konservative) velfærdsmodel
Den korporative velfærdsmodel går ud på at sikre, at de arbejdsløse kommer på arbejdsmarkedet. De borgere som ikke kan komme på arbejdsmarkedet, eller ikke er forsikret via familien bliver nødt at søge støtte i civilsamfundet fordi statens ydelser er små og kun rækker til dem på arbejdsmarkedet. Det er kun borgere, som ikke har familie eller penge, der kan få hjælp fra staten.
Det er gratis at oprette en konto