Uanset hvor vi befinder os i livet, vil vi altid have et sted, vi kalder vores hjem. Om det er direktøren, der skal hjem til sin store villa eller en studerende, der skal hjem til sin lille lejlighed. Vores hjem er ligesom basen i et stjerneløb. Det er stedet, hvorfra man render ud til sine poster, men altid vender tilbage til. Det er dog ikke alle, der frivilligt har valgt deres hjem, det afhænger ofte af økonomien. Men selvom, at man ikke altid får det drømmested, man ønsker, lægger man alligevel sin sjæl i hjemmet. Hvert kvarter har sine signaler, så man bliver tit dømt på forhånd af fremmede/ukendte mennesker rund omkring i verden, når man bosætter sig i et nyt kvarter.
I Morten Lassens artikel Steder uden ånd, definerer han stedets ånd med det latinske udtryk ”Genius Loci”. For at give nogle synonymer for genius loci ville det i dette tilfælde være ord som: Atmosfære og tryghed. Alt sammen det, der følger med til, at vi siger: ”Vores hjem”. Det er det, der gør, at vi vender tilbage og giver os hjemve. Se f.eks. på en kat. En kat er et frit dyr, der selv bestemmer sin ”base”. Når man anskaffer sig en kat, lader man den blive indendørs i to uger for, at den kan ”mærke” sit nye hjem. Mærke trygheden, atmosfæren og kærligheden i hjemmet, alle disse ting gør så, at den vender tilbage, når man lukker den ud i det fri. Men hvis man ikke viser katten sin kærlighed og at den er velkommen i sit nye hjem, føler den ingen træng til at bosætte sig ved den familie, der adopterede den. Det medfører, at katten løber hjemmefra. For hvem vil bo i et hjem, der ikke er nogen atmosfære og trykhed i? Helhedsindtrykket af et hjem er jo atmosfæren til, at man føler sig velkommen.
Det er gratis at oprette en konto