1 / 2 sider - klik for at bladre

Hjem, ferie og dannelse

  • Dansk
  • 9. klasse
  • Afleveret til 12
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Hjem, ferie og dannelse er en dansk-opgave til 9. klasse, afleveret til karakteren 12. Fylder 2 sider (1.286 ord, ca. 6 min. læsning) og blev publiceret 15. november 2012.

En personlig refleksion over hjemmets betydning, glæden ved faste rutiner og værdien af at rejse. Opgaven diskuterer, hvordan ferier og oplevelser i udlandet bidrager til dannelse, med reference til Timm Vladimirs synspunkter om obligatoriske udlandsrejser efter folkeskolen.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Velskrevet personlig refleksion over hjem, rejser og dannelse. Teksten er sammenhængende og giver god inspiration til andre elever.
Struktur
10
Faglig dybde
7
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • dannelse
  • ferie
  • folkeskole
  • hjem
  • personlig udvikling
  • rejser
  • rutiner
  • timm vladimir

Mine fingre lader jeg let danse hen over det hvide skrivebord i højre hjørne af mit værelse. Sofaen forenden af værelset ligner noget fra et Ikeakatalog og står uberørt, præcis som for 2 uger siden. Nipstingene i mit vindue er så småt begyndt at samle støv igen, men ikke mere end man kun kan ane det, hvis man virkelig kikker efter. Hvert år, lige inden jeg tager på ferie, rydder jeg mit værelse perfekt op. Alligevel føles det som om jeg har glemt, hvor smukt det blev, når jeg er kommet hjem. Og hvert år er det vidunderligt at komme hjem til så pænt og indbydende et værelse. Og hvert år er det en fryd for mig at rode hele værelset til igen på mindre end en dag, så jeg igen kan føle, at jeg er hjemme. Et smil formes på mine læber da jeg for første gang i 2 uger lader min trætte krop dumpe ned i min røde, uberørte sovesofa. Ak ja, der er intet så skønt som ferier, måske lige med undtagelse for følelsen af at være komme hjem fra en. Selvfølgelig elsker jeg at være på ferie og at rejse, men der er intet så skønt som mit hus og mit værelse. Jeg tror det er ekstremt vigtigt, at man som menneske har en fast ”base”. Det ligger i vores natur, at vi skal have et sted der hedder ”hjem”, et sted vi kan være os selv. Det er også vigtigt, at det ”hjem” former en hverdag, da jeg tror det er mindst lige så vigtigt at have sin daglige rutine og en fast hverdag med indhold, som det er at bryde denne faste rutine og tage på ferie. En ferie er jo netop speciel, fordi den ikke finder sted hver og hver anden dag!Jeg mindes bilturen mod Frankrig, hvor jeg efter flere timers kedsomhed havde fundet et gammelt blad med et indlæg fra Timm Vladimir. Hans indlæg havde hurtigt fanget mig, og hans synspunkter interesserede mig voldsomt. ”Efter folkeskolen burde det være obligatorisk at rejse ud i verden til et andet land”, skriver han blandt andet, og jeg må indrømme, at han har fat i noget. At opleve en anden tilværelse end den man er vandt til er jo utrolig dannende, og kan give det enkelte menneske så meget mere viden. I folkeskolen bliver der snakket utrolig meget om at være ”uddannelses parat”, og en rejse er jo ideel til at gøre de unge mennesker ”uddannelses parate”. Desuden er det også vigtigt at være bevist om, hvilken verden vi lever i. Her i Danmark tror jeg at vi er rigtig gode til at tage vores luksus forgivet, på den måde at vi ikke tænker ret meget over, at der findes mennesker rundt omkring i verden, som ikke har de samme muligheder som os. Og her tænker jeg ikke kun på den 3. verden, men også på et land som for eksempel USA som lige i tiden er under stort økonomisk pres. Og andre lande hvor folkefærdene ganske enkelt bare har valgt at leve på en helt anden måde end vi gør her i østen. At opleve verden med andre øjne og fra en anden vinkel er med til at skabe ny viden og opleve nye sider af sig selv. Man vil få følelse op i sig, man slet ikke anede man rummede og en større almen forståelse af verden. Tim Vladimir sætter også stor fokus på, hvor vigtigt det er at smide sine hæmninger og indstille sig på dette nye folkefærd for at få mest muligt ud af oplevelsen. Jeg giver ham helt ret, når man besøger et andet land, er det vigtigt at vise de indfødte respekt og tage sig tid til at snakke med dem. Lige så vel som vi danskere forventer, at turister oplever Københavns gader, Vesterhavets bølger, den lille havfrues historie og alt andet vores land er kendt for, regner de også med, at vi oplever deres lands kultur. Udover kulturen er det også super spænende, at opleve hvilken anderledes natur de forskellige nationaliteter har. Jeg var selv ved at besvime af begejstring, da jeg første gang så en kænguru i Australien. Det er sådan en ting man aldrig glemmer, og man vil senere i livet, mindes det og tænke på hvilken skøn rejse, det var. Men ikke kun dyrelivet former e andet lands natur; klipper, enge, skove, nationalparker og almindeligt ubeboet landskab kan være vidt forskelligt for land til land. Jeg vil mene, at et menneske der kun har oplevet sit egets lands natur, er et menneske der er blevet snydt for megen skønhed. For hvad er smukkere end jordklodens ejet mesterværk? Intet, efter min mening. Alt i alt inspirerede hans indlæg mig utrolig meget og fik mig til at tænke på mit eget liv og mine rejser. Af en 14årig og være har jeg set meget af verden. Det grunder nok i, at mine forældre altid har holdt meget af at rejse og har haft en stærk mening om at det er vigtigt for mig og mine søskende, at vide noget om den verden vi lever i. Som lille irriterede det mig, at vi aldrig kunne tage til Frankrig uden at se mindst 3 drypstenshuler og 10 museer, men i dag er jeg utrolig glad for, at de lod mig opleve alt det. Selvfølgelig skal der også være plads til en rigtig sommerferie, hvor man bare kan slappe af, men for mig er det en helt anden slags ferie. At rejse og at være på ferie er i min verden to vidt forskellige begreber, og jeg tror til dels, at de er lige vigtige. En ferie går for det meste til et varmt land, på et lækkert hotel med en fantastisk strand. Så kan man ligge ved stranden og slikke sol den ene dag og tage ind til byen den anden. Men på en rejse er man hele tiden i gang! Man er ude på en mission, der handler om at lære alt om dette nye spænende land, og man har på ingen måde tid til at spilde en hel dag på stranden. På en rejse oplever man så meget, at en uge vil føles som en måned og en måned som et år. Jeg holder meget af begge ting men på hver deres måde.Efter gymnasiet er jeg helt besluttet på at rejse væk i noget tid. Måske som au pair i New York eller måske bare som opdagelsesrejsende i hele verden. Lige meget hvad forventer jeg, at det vil gøre mig klar til resten af mit liv som voksen. Jeg regner med, at det vil gøre mig erfaren og klar til en videregående uddannelse. Og så vil det selvfølgelig være en kæmpe oplevelse, som jeg vil huske resten af livet. Et af mine mange mål for livet er at have besøgt alle verdensdele og set så mange forskellige kulturer som muligt, inden jeg dør. Selvom mit liv først lige er begyndt, så har jeg allerede været vidt omkring – Jeg har set alt fra koalaer, kænguruer og aboriginere i Australien og New Zealand til middelhavets smukke bølger i Europa – men min livsrejse er langt fra slut endnu.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver