Jeg vågnede op og fandt ud af at virkeligheden stadig var til. En oplevelse jeg havde erfaret hver morgen. Jeg satte mig op i min seng der mest af alt lignede en kiste uden låg. Jeg kunne have bandet af den elendige virkelighed, men jeg gjorde det ikke. De ville have hørt det. Sekundet før jeg havde sagt det første ord. De hører, ser, og ved alt. Et apparat på min venstre arm bippede, og gjorde mig opmærksom på, at mit blodtryk var for højt. Jeg blev målt på alt: Hjertets slag, hjernens
arbejdsaktivitet, musklernes styrkeforbrug, og længden af mine negle. Intet måtte være for højt eller for langt. Et hvert aggressions tegn ville blive opfanget. De vidste alt om mig, og de vidste altid hvor de havde mig. Man kan ikke gemme sig, eller snyde udenom. Jeg kiggede op på kameraet der var monteret i det øverste højre hjørne af min lejlighed. Det var de apparater der styrede mit liv. Jeg lige ind i linsen, og følte blikket fra dem der kiggede på mig. Jeg var skam overvåget i selv dette sekund. Jeg kiggede sløvt rundt i min lejlighed, som mest af alt lignede en gammel fængselscelle.
Jeg havde et fjernsyn der stod for fodenden af sengen. Programmerne var lavet af
Det er gratis at oprette en konto