Analyse af 'Eventyret om en, der drog ud for at lære frygt at kende'

Litterær analyse af ”Eventyren om en, der drog ud for at lære frygt at kende”.

[NAVN A] 2.y

I ”Eventyret om en, der drog ud for at lære frygt at kende”, møder vi en far, der har to sønner. Den ene – den ældste – er både klog og fornuftig, og faderen er stolt af ham, men den yngste er dum, doven og ikke fornuftig nok til at blive bange, hvor andre bliver det. Faderen, der er træt af dette, sender den yngste søn ud i den store vide verden, så han kan lære at være bange. På sin vej møder han mange uhyggelige ting, som han håber vil lære ham at føle frygt, men uden held. Efter noget tid hører han om et hjemsøgt hus, som ingen indtil videre har haft mod til at overnatte i tre nætter i træk. Kongen har lovet ,at den, der tør at gøre dette – og gør det med livet i behold – får lov at ægte hans datter, der rygtes at være meget smuk. På trods af flere farefulde væsner og onde ånder, der hjemsøger huset, lykkes det den yngste søn, og han får derfor lov at ægte prinsessen, men har endnu ikke oplevet frygt. Til sidst bliver prinsessen irriteret over hans besættelse med at blive bange, så hun tømmer en spand vand med fisk i i hovedet på ham, imens han sover, og således lykkes det hende til sidst at gøre ham bange.