Politikere, partier, parlament I Danmark har vi repræsentativt demokrati. Ved et folketingsvalg stemmer befolkningen om, hvilke 179 politikere der skal sidde i Folketinget. Disse politikere skal repræsentere de vælgere, som har stemt på dem.
Folketingspolitikerne bestemmer, hvem der skal være landets statsminister. Statsministeren udpeger de ministre, der skal udgøre regeringen. Reglerne for, hvordan det skal foregå, er beskrevet i Grundloven. De fleste politikere i Folketinget er medlem af et politisk parti. Politikerne i et parti har nogle fælles holdninger om, hvordan de mener, samfundet bør indrettes. Politikernes opgave er at vedtage de love, som borgerne skal følge. Derfor er det vigtigt at vide noget om, hvad de forskellige partier mener.
Det er gratis at oprette en konto