I 2021 fyldte Covid-19-restriktionernes og dens psykologiske eftervirkninger meget i danskernes bevidsthed. I den forbindelse blev der især talt om børn og unges trivsel. I foråret 2021 offentliggjorde sundhedsstyrelsen en rapport om danskernes sundhed. Rapporten viste at flere og flere børn og unge bliver stressede, får angst, og at mistrivslen generelt er stigende.
I forbindelse med åbningen af folketinget 2021 afholdte politisk leder af Liberal Alliance Alex Vanopslagh en tale, som handlede om førnævnte mistrivsel blandt unge. Det er relevant at nævne at Vanopslagh selv har været sygemeldt på grund af stress og angst. Han undlader at nævne det direkte i talen, men hans egen erfaring med at være syg med stress og angst, gør at han har en tydelig indgangsvinkel til emnet.
Hvorfor er denne tale interessant:
Under en åbningstale til folketinget er det ofte real-politiske emner som økonomi, klima og sundhed der diskuteres.
Vanopslagh bryder med denne forventning ved næsten udelukkende at diskutere unges mistrivsel. Dermed lader han tilsyneladende en mulighed for at tale om sin egen politik forbipassere. I stedet italesætter Vanopslagh et emne, hvortil der er bred politisk enighed om vigtigheden. Dette kom til udtryk ved Vanopslaghs kollegaers reaktioner på talen. Eksempelvis roste statsminister Mette Frederiksen offentligt hans tale efterfølgende.1 (se opslaget her)
Det er gratis at oprette en konto