Analyse af folkeeventyret 'Kong Lindorm'

Folkeeventyr er kendt siden middelalderen. Charles Perraults ”Gåsemors fortællinger” fra 1697 er et af de tidligste trykte udgaver af europæiske folkeeventyr. I 1800-tallet førte romantikkens søgen efter ”folkesjælen” til udgivelsen af folkeeventyr. I romantikken var der fokus på følelser, originalitet og fantasi og dermed betød det at folkeeventyr blev populære. Brødrene Grimm fra Tyskland er nok en af de mest kendte forfattere i forhold til eventyr og udgav en stor eventyrsamling i 1812-15. Herhjemme var J.M. Thieles og Matthias Winters folkeeventyrsamling den første originale samling. Men Sven Grundtvig var den første danske indsamler i 1876-84. Nedskrevne folkeeventyr findes i mange udgaver og variationer, da de forskellige udgaver var præget af den periode de var nedskrevet i. Det vil sige, at de holdninger og normer der var fremherskende på dette tidspunkt, fik betydning for de justeringer der blev gjort.

Ud over at indsamling af folkeeventyr, så begyndte forfatterne også selv at skrive eventyr. Disse eventyr også kaldet kunsteventyr adskiller sig fra folkeeventyr ved at kunstudtrykket var præget af den enkelte forfatters intentioner og sprogtone. H. C. Andersen er den mest kendte kunsteventyr forfatter herhjemme. Folkeeventyrs karakteristiske træk er, at man ikke kan se hvilken tid eller hvilket sted det foregår. Der er faste vendinger, en enkel fortælleteknik, en ensartet handlingsstruktur og talmagi. Personerne er forenklet og fremstår mere som typer og der er et fast persongalleri. Der er forskellige kategorier af folkeeventyr, så som skæmteeventyr og trylleeventyr. I denne analyse af Folkeeventyret ”Kong Lindorm” som blev nedskrevet i 1854, vil jeg lægge vægt på henholdsvis den psykologisk og strukturalistiske fortolkningsdel og perspektivere til ”Lindormen”. Jeg vil se på ligheder mellem de 2 eventyr og karakterernes roller i eventyret og udviklingen fra barn til voksen. Se på overgang, udvikling og forvandling af folkeeventyrets hovedperson, aktant- og kontraktmodellen samt sproglige virkemidler.