Jem & fix’ målgruppe, som de selv udtaler er primært den typiske gør-det-selv mand i familier, der har egen bolig. De sælger ikke til professionelle håndværkere, kun til private. Til deres fordel er der en stærk kultur for gør-det-selv i Danmark.
Deres målgruppevalg lader til at være gennemtænkt. De går ikke efter kvinderne som gerne vil have lidt mere ”hygge-ting”. Det vil kræve at de gør meget mere ud af vareudstilling med fx havemøbler og små-nips, hvilket også vil resultere i højere omkostninger. Det er Jem & fix nemlig overhovedet ikke interesseret i.
Analyser konkurrencesituationen på det danske marked.
Markedsafgrænsning:
Markedet for byggemarkeder, der både sælger til professionelle håndværkere og private, omfatter mange forskellige varenumre inden for et nogle hovedgrupper. Jem & fix, for at tage et eksempel har 9 hovedgrupper som består af; huset, have- og udeartikler, værktøj, byggevarer, isenkram, maling, kemikalier, el og VVS. De mest solgte varer i byggemarkeder ligger i kategorien have- og udeartikler og maling. Byggemarkederne er sæsonpræget, hvilket vil sige at de kan markedsføre sig ekstra meget i højsæsonen som er fra påske til august. Det er der folk kigger ud på haven og tænker; ”puuha.. skulle den ikke lige have en kærlig hånd..?” hvorefter de fleste så vælger gør-det-selv metoden da det er langt billigere, og suser rundt i forskellige byggemarkeder for at finde det bedste varer til de bedste priser.
Det er gratis at oprette en konto