Klokken lyder - pausen oprinder. Et typisk pausescenarie i udskolingsklasserne på Lyshøjskolen i Kolding er, at vi flokkes om mobilholderen, hvor det kæreste eje ligger og venter på os. Pausetid er fritid - tid til at koble fra og mødes på kryds og tværs på gangende. Problemet er bare, at vi ikke mødes i virkeligheden. Mobilen afholder os fra at få det ægte møde mellem mennesker i spil. At vi ikke ser hinanden i øjnene.
Så simpelt er det dog ikke helt. Vi er et produkt af en teknologisk udvikling, som parallelt har fulgt os i vores opvækst - vi kan ikke selv gøre for det! Vi er blot hoppet på toget og det er svært at hoppe af i fuld fart. Udviklingen sker i fuld fart og karvende om at være superbruger på nettet hænger over hovedet på os konstant.
På den anden side får vi tudet ørene fulde af værdien om ro og mindfuldness, som er vigtig faktor i livet frem. Vi er faret vild og har svært ved at navigere og finde ståsted.
For at referere Mads Langer fra kronikken ”hej, jeg er digital junkie”, så er dette ikke kun et ungdomsproblem eller fænomen, men en genneralt udbredt problemstilling også for voksne som ikke kun gælder børn men i den grad også voksne.
Det er gratis at oprette en konto