Jeg løber i silende regnvejr, og mine sko er helt gennemblødte. Tilskuerne på sidelinjen har fundet deres paraplyer frem, mens de står og hepper. Regnen styrter ned i stænger, og lynene slår ned alle vegne. Mit tøj føles som kold klistret sirup, og jeg ville ønske jeg var blevet hjemme. Mit hår er filtret som en fuglerede, og det er klamt og vådt. Jeg tænker på min varme stue og min bløde seng. Den varme kamin i mormors hus og den hvide sandstrand på Bali. Der er 15 kilometer igen, og det er helt uoverskueligt at tænke på. Alle løbere sukker stønnende, mens de løber videre i den store sø af vand. Mine sko føles som bly og regnen er kold som is.
En kvinde kom løbende hen imod mig. Hun er i god form og hun har muskuløse overarme. Jeg når lige at spotte skiltet 12 kilometer igen, men pludselig rammer et lyn ned i kvinden, der var på vej hen til mig. Hun falder om direkte på stedet og en røgsky stiger op i luften. Jeg løber hen til hende, og jeg kan se, hun stadig trækker vejret. Lugten af brændt kød fylder mine næsebor og blå blink lyser gaden op. Hun er helt sort i hovedet og med hendes røde løbedragt ligner hun brændt bacon. Lyden af sirener overdøver mine ører, og hverdagens helte strømmer til. Et stakit af folk står rundt om den døende kvinde. En flok af journalister kommer løbende, mens kvinden bliver båret ind i ambulancen. Der er panik over det hele og folk farer rundt.
Det er gratis at oprette en konto