Dette essay er inspireret af teksten ”Tiden uden ende” af Erik Bork, en artikel fra Berlingske Tidende 7. januar 2002.
Erik Bork beskriver, hvordan vores liv bliver mere og mere fleksibelt mht. Internettet, butikernes åbningstider m.m. I teksten fremlægges ansættelseschefen, Flemming Dreesen, i Dansk Arbejdsgiverforenings bud på fremtiden, som mener at arbejdsmarkedet bliver mere fleksibelt på grund af forbrugerkrav. Bork nævner også, at kulturdirektøren, Iselin C. Hermann, mener, at samfundet burde bevæge sig til et mere filosofisk og roligt plan. Den retning, udviklingen har nu, vil skabe stress, og kulturdirektøren henviser til et eksempel fra en bog af Milan Kundera, der understreger vigtigheden af langsommelighed. Der nævnes også et eksempel fra kulturdirektørens barndom, hvor hun beretter om fordelene ved ikke at være konstant tilgængelig.
Efter jeg havde læst artiklen, undrede jeg mig over, hvad fleksibiliteten indebærer mht. hverdagen, og om den er god eller dårlig. Om det ville være en fordel, at bevæge sig til et mere roligt niveau. Jeg fandt det også bemærkelsesværdigt, at Dreesen mente, at kun forbrugerkrav var grunden til den øgede fleksibilitet. Jeg overvejede, om folk foretrækker den stressede fleksible hverdag, siden samfundet styrer direkte i den kurs.
Disse dele af ”Tiden uden ende” inspirerede mig til dette essay.
Det er gratis at oprette en konto