Reklamens formål i verden er at skabe en så stor reaktion, at mennesker husker produktet og derfor køber det. Derfor er reklameproducenter nok ret ligeglade med, om de krænker nogen i processen.
[NAVN A], 19. november 2019, [EMAIL XX]
Reklamer viser verden, som vi – måske – gerne vil se den. Eller gør de? Reklamer provokerer og krænker nogle, imens andre kan synes, at de selv samme reklamer er ganske gode, sjove eller inspirerende. Reklamer viser os ofte menneskestereotyper, de forsimpler, har punchlines og andre effekter, der hurtigt skal klargøre os et budskab.
Selv om budskabet nogle gange kan være godt pakket ind i noget, der mere eller mindre ligner virkeligheden, så er budskabet i reklamer altid det samme – et produkt, der står og råber ’Køb mig!’.
I denne artikel vil jeg debattere kønsroller i reklamer på baggrund af synspunkter præsenteret i artikeler af Elisabeth Lønkjær Eskildsen og Simon Boas, samt vidergive mine egne synspunkter om reklamer.
De i artiklerne repræsenterede synspunkter er varierede.
F.eks. synes Ulla Tornemand, der er næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund, er der igennem de sidste 20 år ses et stigende antal billeder/fremstillinger af seksualiserede kvindebilleder i det offentlige rum.
Set i lyset af den organisation, hun repræsenterer, kan det være svært at forestille sig, hvad hun ellers skulle mene. Hun har mange argumenter for sin sag, men det er svært at finde dokumentationen i hendes fremstilling for, at hun rent faktisk har ret i hendes påstand. Hendes argumenter er bl.a., at de seksualiserede fremstillinger af kvinden fastholder kvinden i et kønsrollemønster, hvor kvinden er svagere end manden.
Det er gratis at oprette en konto