Noget, der minder om dommedag, er på vej. Og med klimaforandringerne hængende tungt over vores hoveder som en mørk og grå uvejrssky, har vi blot gjort vejen kortere for denne tragedie. Hvis vi mennesker fortsætter med vores vaner og overforbrug, kan det resultere i en uheldig fremtid. En fremtid ingen ønsker sig. At være publikum til ændringerne med popcorn i den ene hånd og en pose pinocchio kugler i den anden vil ikke resultere i fremskridt. Derfor er flere og flere begyndt at tage initiativ til at ændre vores fælles fremtid enten på egen hånd eller med hjælp fra andre.
Disse mennesker drømmer om den utopiske ide, vi kalder drømmedag. Dagen hvor klimaforandringer er fortid, og en bæredygtig verden begynder at blomstre. Et vidunderligt paradis for både dyr, mennesker og vores planet. Men hvis denne drøm skal blive til virkelighed, skal der strammes op blandt os danskere. Man skal jo starte et sted, men det nytter ikke spor bare at sidde og se på, mens indlandsisen smelter og Cape Town når den frygtede dommedag. Der skal gøres noget, og her mener vi ikke bare, at der skal indføres bio-skraldespande og miljøvenlige plastikposer i nogle kommuner, flere forandring skal ske. Det er årsagen til, at Dansk Retursystem har dannet “Det internationale Pantspil”, der er til for at få flere danskere til at pante deres flasker sådan, at plastikken kan genbruges. For hver flaske man panter, bliver chancen for at vinde til dels bæredygtige præmier i form af koncertbilletter, en elbil og en cykel større. At vinde er noget, de fleste synes godt om, derfor er det et smart taktisk træk, og en appellerende måde at få folk med på idéen om vejen til drømmedag. Mange folk i Danmark drømmer om en mere bæredygtig hverdag, men handler ikke på det. Dog er drømmedag en drøm, men hvis det forbliver i vores tanker og fantasier, kommer vi ingen vegne, og dommedagen vil rase hen over vores hoveder. Der skal ikke kun tages initiativ fra store organisationer og firmaer, os indbyggere har også ansvaret, for at føre verden i den rigtige retning. Selvom enkelte indbygger ikke kan gøre en forskel, selv hvis man bliver veganer og stopper sit forbrug af alt miljø-skadende. Det er især de store verdensdominerende firmaer, der skal gøre store fremskridt. Målet i form af et sprudlende, spirende og billedskønt paradis er jo ikke i sig selv uoverskueligt, men det er vejen dertil, som vi mennesker finder krævende, udmattende og anstrengende, og for at gøre det mere ligetil, har de store organisationer bildt os ind, at det er de helt små ting, der gør en forskel. Men det er en fejltagelse, da opnåelse af drømmedag nu kræver store ofringer. Hvis vi ikke alle sammen er villige til for eksempel at opgive kød, bomuld, palmeolie, flyrejser og offentlig transport, skal vi ikke regne med fremskridt. Men hvem kunne ikke tænke sig et paradis som drømmedag. Det lyder jo i sig selv som, ja som en drøm.
Det er gratis at oprette en konto