Egetræet - novelle

To uger efter at have flyttet ind i den nye gård med sin familie, bemærkede hun ham. Han gemte sig bag den gennemsigtige hæk, stirrede over og så på hende. Det var en varm dag i Juni. Hun lå i en liggestol på terrassen i hendes nye bikini. Hun tænkte på hvem han mon var, mens hun hurtigt gik ind i huset igen. Samme dag bankede det på døren. Hun gik ned og åbnede, og det var et ældre ægtepar. De fortalte at de boede på nabogården lige nede af vejen. Det var deres dreng, som havde stået og kigget. Han var en smule nysgerrig i ny og næ. Hun tænkte mørke tanker om ham, men fandt senere ud af at han var mongol og næsten 34 år. Det gjorde hende rolig, og bedre forstående. Det var et par dage senere, da hun igen lå ude i liggestolen på terrassen, at han kom tilbage. Denne gang blev hun liggende. Der begyndte de at snakke, og hun tilbød at følge ham til hans gård. På vej tilbage satte de sig op i egetræet, som stod mellem deres to gårde. De sad og snakkede til solen gik ned. Da de skiltes den dag, var de blevet gode venner. Nu kendte hun hans navn, og hans interesser. Han var flink, og meget anderledes fra hendes andre venner. Han var meget glad, da han kom hjem, og det lagde hans forældre hurtigt mærke til. Han fortalte dem om hende, og om hvor fantastisk han synes hun var. Det var hans første rigtige ven i lang tid. De begyndte at være sammen oftere. Han kom tit på besøg med blomster, eller for at fortælle om noget han havde oplevet den dag. Hun var halvt så gammel, som ham, men det betød ikke noget for hende. Hun fortalte ham om gymnasiet, og han fortalte hende om, hvordan han hjalp til på gården. Der gik ikke længe før, han gik fra at se hende som ven, til at se hende, som en han elskede. Han besøgte hende næsten hver dag, og hun lærte ham mange ting. Nogle gange tog de ned til egetræet. Det var deres favorit sted, og så spillede hun guitar og sang for ham. Han øvede sig i at spille, for hendes skyld, men han var ikke særlig god. En aften gik de ned til egetræet. De satte sig under det og så solnedgangen sammen, og han vidste det var det rigtige øjeblik at spørge hende. Han satte sig ned på et knæ, og spurgte om hun ville gifte sig med ham. Hun svarede ja, og han blev så lykkelig, for han mente det så seriøst, som en mand kan. Han var så forelsket, at han lå søvnløs den nat. Hun skænkede det ikke en tanke, havde bare grint, taget hans hånd, og troede at det var en spøg. Nogle dage efter, da han besøgte hende, var det hendes forældre der åbnede døren, og hendes forældre sagde til ham, at hun ikke havde tid. Det var første gang, hun ikke kunne være sammen med ham. Han vidste ikke hvad eller hvorfor, hun pludselig ikke havde tid, så han