Oplysningstiden, deisme og rationalisme

Det der menes med oplysningstiden er perioden fra 1700-1800 tallet. Det der kendetegner oplysningstiden er, at menneskets fornuft fuldstændig træder i centrum. Og grundlaget for det skal altså findes i det der kaldes; den naturvidenskabelige revolution, hvor det pludseligt gik op for videnskabsmænd, at de faktisk kunne finde ud af en masse ting om; verden, årsagssammenhæng m.m, udelukkende ved brug af deres fornuft. ”Og mange andre opdagelser, som ikke byggede på eksperimenter og empiriske iagttagelser af naturen, ikke på biblen eller de antikke forfatteres autoritative skrifter”Et godt eksempel på dette, er Newtons analyse af himmellegemes bevægelse, der altså beror på det man kalder; den naturvidenskabelige metode. Og det er den samme metode som vi i dag kender fra videnskaben; dvs. En metode som ikke bygger på eller henviser til en ekstern gud eller overtro, men udelukkende har fornuften i mennesket som fundamentet. Et andet godt eksempel på oplysningstidens kendetegn er filosofien Emanuel Kant, som i sin filosofi ikke bygger på en guddom, eller ikke begrunder noget med en guddom, men begrunder det udelukkende af den menneskelige fornuft. Han har dog det han kalder den guddommelige fornuft, men den skal forstås som fornuften i mennesket som er skænket af gud, og det er op til mennesket selv, at bruge denne fornuft. ”Andel halvdel af 1700-tallet i Europa blev en tid, hvor den videnskabeligt fornuft blev omdrejningspunkter”